Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
EN BOMMERT
mig, der var inte no’en i hele Danemark, som Klæ’r hang saa godt paa som han!
Han var den dejligste Herreperson, én kunde se for sine Øjne, med krøllet Haar,
aa af Førsel aa Højde linte han meget af Værten paa den nær, at han inte gik med
Hængmave. Aa saa er han saa god af sig, aa saa god! Han lader sig skælde ud
for det værste — det vil sige om Morningen, naar han om Aftningen har haft
Ho’de paa! Han siger — sla’ mig ihjel, søde Thusnelda! Aa De kan tro, jeg dænger
ham! Er det noget! siger han saa, hvad er det med dig, Thusnelda! Aa jeg til at
dænge ham med alt det værste, der er til. Hæng i, siger han, hæng i, du maa højere
op, Thusnelda, det er det rene Barnemad til saadan én, som jeg havde paa. Jeg
havde jo inte Plads til den i hele Gaden. Jeg giver til Slutningen fortabt, aa han
selv tager fat. Aa, Herre du alstyrendes, hvor han kan! Aa jeg til at sitte mig ner aa
slar mig paa Laarene aa revner af bare Grin! Hold op, Sivertsen, hold op, jeg kan
Gud hjælpe mig inte grine mer, raaber jeg. Aa han bliver ved. Du spiller Teater,
din Labant, meget værre som den værste Abekat af en Skuespiller. Aa han bliver
ved. Hold op, hold op, din Stodder, din søde Drukkenmaas I Ja, Værten skulde
se Sivertsen gi’ den!«
Madam Jensen hikkede baade af Grin og Graad paa én Gang.
»Men, hvor kunde da Sivertsen forlade Dem?«
»Det havde han aldrig gort med sin frie Vilje, for han rent ud sagt elskede
mig, der var et yndigt Forhold mellem vos, Hr. Vært, men det var Verdens
Ondskab aa Misundelse, aa den skilte vos, aa Verdens Ondskab, den er stor!
Det var efter den store Brændevinsbrænder oppe paa Broen, han de kaldte for
Halvpottemaalet, at jeg købte aa betalte en Kommode af Magoni, aa det var
Ma-goni, aa inte et Knivsblad Finér lagt oven paa et Par Fyrrepinde, næ, det var Magoni
helt igennem aa saa gammelt aa blankt, at én meget smukt kunde se sig selv igen
i det, aa Sivertsen aa jeg gik aa kælede for den aa havde bestemt den for vos selv,
for Sivertsen var saa meget kræsen af sig aa vilde kuns ha’ a’, hvad der var godt!
Men saa var det han, Gyngestole-Madsen, han der bor omme om Hjørnet, han
gik aa bod paa den aa blev helt forlibt i den, men jeg vilde inte af med den, for
hvad han saa bod, men han har jo altid voren den Kæltring, han er, aa inte for
ingenting kaldt Gyngestole-Madsen, aa som han en Dag mærker, at jeg var gaaet
ud i mine Forretninger, lusker han sig herhen aa sitter sig med Sivertsen til at
spise sig et Par Halvskillingskrydder aa drikker circum mindst en fire Pægle til
over en Bank — aa saa gore Sivertsen det i en Kæfert, som han aldrig vil’ ha’
gort som sobern Mand, han solgte Gyngestole-Madsen Sengen aa Stolene aa
Bordet aa Kommoden med, hele Lejligheden ryttede han for hvad mit var, aa
Gyngestolen, læssede det paa Trækvogn aa kørte væk med det hele med det samme, men
nu var Sivertsen af det Indhold aa Karakter, at hvad han havde gort, det havde han
gort aa stod ved, men dertil elskede han mig for meget aa bar det aldrig »ver sit
Hjerte at se mig gal eller sorrigfuld, aa se derfor var han osse forduftet, som jeg
kom hjem.
Aa det var lige godt det, der tog værst, for det andet kunde jeg ved Lejlighed
komme over aa sjakre mig til igen, men saadan én som han Sivertsen faar jeg
aldrig, aa jeg sørgede aa sørgede aa tudede baade ved Nat aa Dag, men borte var
han, aa borte blev han.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
