Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINTER OG PARADER
SIEGFRIED WAGNER
DUMMEPETER
Kifli Molltr: Ingen fagre Tanker
fæsted bos dem Bo:
helst de tændte Alter-Ild
lej red om en Kro,
raabte Hurra himmelhøjt
uden Trang og Tro,
siden over Øllet
halvt forlegent lo.
Der var en Gang et Land, hvor enhver
der saa til og blev sig bevidst, hvad
der skete, bestandigt maatte skamme sig.
Efter at der i lange Tider af Magtens
Indehavere kun var sagt og øvet Ting af
ublandet Skændsel, var det omsider kommet
dertil, at Fjolset sad inde med hele Rigdommen
og Æren i hint Land.
Saa gik der Ry af Skandalen. Og fra
andre Lande strømmede til Folk, der
vidste, at kloge var de ikke, men at her kom
det netop an paa ikke at være det. Saaledes
kom ogsaa Dummepeter til Fjolsernes
Land.
Dummepeter var en Bondedreng, som
hverken kunde læse eller skrive. Men han
kunde huske. Ja, saa vidunderlig var hans
Hukommelse, at han kunde udenad ikke
blot sin Børnelærdoms lille Katekismus,
men ogsaa alt det som Præsterne havde
præket for ham. Og mere behøvede
Dummepeter ikke. Han var fræk som en
Slagterhund, og Profet vilde han være. Altsaa
lejede han et Lokale i Fjolsernes
Hovedstad og meddelte i kolossale Opraab, at
nu skulde den evige Sandhed fremstilles.
Ungdommen kom og Dummepeter præ-
kede. Han sagde, som det var bleven ham
lært, at Hovedsagen var Troen paa Jesus.
Ved den skulde Ungdommen rejses. Og
han sagde, at Livet var Synd og Sorg for
den, der manglede Tro. Dette kunde han
variere i det uendelige. Men han kunde
ikke kere nogen noget, for han vidste
ingenting. Han anede ikke noget om
Religionens hvor og hvornaar og hvorfor. Han
anede ikke om Gud er en Okse eller et
Menneske eller en Sindstilstand. Han var
skrup-uvidende om Religion. Og han var
ikke religiøs. Ti skønt Talen gik fra ham
som Møget fra cn Spædekalv, undslap der
ham aldrig et Ord, aldrig et eneste Ord,
der røbede, at han selv havde oplevet
religiøse Ting, aldrig aabenbarede han Gnist
af det personlige og ejendommelige, det
selvstændigt farvede, der er det eneste
morsomme, ja det eneste der kan lade sig høre
i en andens Fremstilling af sin Religion.
Han talte meget om Gud. Men hvad var
Gud for ham ? Det kan siges ganske kort: Gud
var for ham en gebommcrlig Reklame-Plakat.
Og han advarede mod Tolerancen.
Naturligvis, Dummepeter kender sin sikreste
Støtte. Og han advarede mod Kunsten. Ja,
selv Kunstner (o: saadan som Dummepeter
er det) advarede han indtrængende mod
Kunsten. Fremdeles advarede han mod
Videnskaben, han, der var uvidende som cn
Torsk paa Havets Bund. Imod Kunsten og
Videnskaben, de to Menneskehedens
Triumfbuer, hævede det lille Kræ sin Røst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
