Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINTER OG PARADER 168
Herover behøver naturligvis ingen at
skamme sig. Dummepeters Dumhed,
Frækhed, Hykleri, og hans fortumlede
Begejstring for sig selv, alt det er godt for ham,
men ingen Skam for andre.
Skammen er denne: I Fjolsernes Land
viste det sig, at Ungdommen var ikke
klogere end de andre. Saa dybt fornedret, saa
inderlig forvirret var Ungdommen i hint
Land, at den troede Dummepeter paa
Ordet. Den troede, at hans fortærskede Fraser
var den ny Visdom, den saa længe havde
sukket efter. Den troede ham, naar han sagde, at
han og hans Silkeopslag og hans hvide Slips
var den guddommelige Storhed, der skulde
bringe Oprejsningen. Ungdommen
strømmede og styrtede til fra alle Kanter, og den
krøb for hans Løgne, den beklappede hans
Fiffighed, den beredte ham en sand Sjælesvir
af hans Fæiskhed. Det var ikke de gode
gamle, af hvem man ikke kunde vente
bedre, der gjorde dette. Det var Ungdommen.
Ungdommen, hvis Ret og Pligt det er kun
at tro, hvor den selv har tvivlet,
Ungdommen, der fremfor alt bør beflitte sig paa
Revision, Ungdommen, der kun duer, naar den
optræder som den ideale Kassationsret, der
hver Dag lader Solen gaa ned over
Opdagelsen af nye Falsknerier, Ungdommen — den
laa paa Halen og hylede af Jubel over
Dummepeter. Og Dummepeter smilede —dumt?
Saaledes er der da bestandigt Grund til at
skamme sig i dette Land.
SIMON KOCH
GUTTEN TRANÅS
Dersom han hed Olsen og var en
bred-mundet Sjællænder og en from men
luvslidt Theolog, vilde man næppe have
bemærket, hvad han sagde om
Livsanskuelse og Religion og Skandinavisme. Olsen
er en for tilvant Skikkelse i de kristelige
Hjem. Hans glinsende Trøjeærmer skinner
en Gang om Ugen om Kap med
Middagsbordets hvide Dug, og fra den gudfrygtige
Ni-Te kender man hans Slubren og de
opbyggelige Sentenser, hvormed han udfylder
Tiden mellem hver Gang, han gnasker et
Stykke Vrøvl i sig.
Olsen duer ikke til Profet og
Forkynder.
Nu hedder han Tranås, er en
højmun-det Normand og en kristelig Laps. Dermed
er hans Sukces givet. Først Navnet!
Tran-ås — det er norsk, det. Det er Højfjæld
og Elv og Li — det er ikke Olsens flade
Sjælland. De gamle Bethesdadamer siger
Tr-r-ranäs, til det løber dem koldt og
helligt ned ad Ryggen.
Og naar de saa hører Gutten tale!
Ogsaa det er norsk, det. Ja, det er saa. Det
er Klipper, der springer. Det er Tordenen,
der ruller over Dovre. Det er Fjældcts
Alvor, der styrter ned over det danske
Grinet. Den tvinger Præsterne og Præsternes
Damer i Knæ. De fornemmer
Bjærgpræke-nens Aand over sig. Ja-a, det er Alvor, det.
Og det er Bjærgpræk!
Og naar de saa ser paa Gutten! Fa-a-n
saa han er klædt paa, han. I slig
Indfatning saa de aldrig før ung kristelig
Ydmyghed og Styrke. De tænker paa
Olsens Albuer der glinser af Slid og Fedt.
Nej, se paa Gutten Tranäs! Den elegante
Smokings brede Silkeopslag, Kalvekrøs’et
over Brystet og Armbaandet om det unge,
smidige Haandled. Han er sød, han. Han
er en norsk Appetitost — oppe fra
Sæteren, siger Damerne. Deres Øjne skinner,
og de ældre barnløse tænker paa at
adoptere ham.
Olsen var i Begyndelsen noget
vrangvillig. Han forstod, at Gutten gik ham i
Bedene, men han begreb ingenlunde al den
Ære, der vistes Gutten af det samme
Selskab, der havde ladet Olsen selv
temmelig ubemærket. For Olsen havde jo ment
og sagt akkurat det samme som det, Gutten
nu tog Kegler paa. Ogsaa han mente, at
det gjaldt om i en Fart at finde sig en
Livsanskuelse og at hertil var Religion saa
nødvendig som Rødbeder til Flæskesteg (Olsen
tænker tit i Flæsk). Ogsaa han ansaa det
norske Højre for at have Ret. Og ligeledes
var han en Ven af Studentermøder med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
