- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
163

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LWOW

163

nok saa fjernt angaar Kirken, kan jeg anføre, at Pater Gnatowski nøje kjendte
nogle Slutningsord, jeg for adskillige Aar siden rettede til Pére Lange, efter paa
Opfordring af ham at have imødegaaet nogle Punkter i et Foredrag, han havde
holdt i det danske Studentersamfund. Ikke mindre var Pater Gnatowski bekjendt
med en Artikel, jeg i sin Tid offenliggjorde i »Politiken« angaaende et fransk
Bekendelsesskrift af Fru Nyblom.

VI

Ved en af de første større Festligheder, hvorved jeg var tilstede, hændte mig
en lille Begivenhed, der kaldte længst glemte Minder frem hos mig; et af de
Sammentræf fandt Sted, der, som man siger, viser, hvor lille Europa er. En ældre
Herre, rank og velvoxen med et smukt hvidt kløftet Skjæg traadte hen til mig
og sagde: Maa jeg forny et gammelt Bekjendtskab? og nævnte sit Navn. Jeg bad
ham undskylde, jeg ikke mindedes at have set ham. Hvorledes? udbrød han. De
husker ikke at have været tilstede ved mit Bryllup for 30 Aar siden? I samme
Øjeblik som jeg nu besindede mig paa Navnet, dukkede op i min Erindring en
Skikkelse, kun set en eneste Gang, slank og ung med et kulsort Skjæg, smidig
og bøjelig i alle Bevægelser, set i Omgivelser, der lidet mindede om disse, i en
By, der laa Hundreder af Mile herfra. Jeg havde dengang kjendt en Familie, hvor
Datteren blev gift med en Polak, som da var bosat i Bukowina. Var det muligt,
var Ynglingen forvandlet til denne bredskuldrede Alvorsmand, som stod der ved
min Side? Og med Et huskede jeg mere. Denne Mands Brud, som nu for mer
end tyve Aar siden var død, var i hin Tid lidenskabeligt forelsket i en af sine
Landsmænd, en glimrende Officer, som havde gjort lidt Kur til hende, men aldrig
tænkt paa at binde hende til sig. Skuffet i sine Forhaabninger besluttede hun at
gifte sig med den første den bedste, der vilde føre hende bort fra de tilvante
Forhold, og saaledes lod hun sig forlove med Polakken. Uvilkaarligt faldt det mig
ind: Den Mand dér skulde ane, hvad hans unge Brud betroede til sin eneste
Veninde, der atter fortalte det altsammen til mig. Han skulde ane, at jeg kjender
Hemmeligheder i hans første Hustrus Historie, som rimeligvis er skjulte for ham
selv. — Og med et pludseligt Ryk skjød en ny og burlesk Erindring op i mig.
Hin unge Pige var meget forfængelig og tog sig sin erotiske Skuffelse dobbelt
nær, fordi det harmede og saarede hende, at hun kunde forsmaas. Hun var kun
altfor tilbøjelig til at tro alle Mænd indtagne i sig. Da hun efter sin Forlovelse lærte
mig at kjende, opstod der da i hende den snurrige Ide, at jeg fortæredes af en stille,
haabløs Lidenskab for hendes Person. Hun maa under sit Bryllup have troet at
læse et Udtryk for denne Lidenskab i mine Øjne, skønt faa smukke, unge Kvinder
har behaget mig mindre. Og nu kommer det næsten Fantastiske: En saadan
Medlidenhed følte hun med min formentlige Kval, at hun Bryllupsaftenen afslog at følge
sin Mand til det Hotel, hvor han havde taget Ophold før Afrejsen, forblev hos
sine Forældre og brugte selve sin Brudenat til at skrive et langt Brev til mig, i
hvilket hun i hensynsfulde Ord forsøgte at trøste mig, røbede mig, at heller ikke
hun var lykkelig ved dette Bryllup og bevidnede mig, hvor ondt det gjorde hende
at volde mig Sorg. — Og mens alt dette i en Menneskealder Glemte faldt mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free