Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LWOW
169
rørere eller Anarkister, ikke faa med politiske Fængselsstraffe bag sig, udstaaede i
russisk Polen, de unge Kvinder aandeligt arbejdende, tænksomme, frigjorte.
Man havde indbudt mig dels paa Grund af længe næret Velvilje, dels for at
forklare mig, at jeg formentlig havde gjort den fremadstræbende Ungdom Uret
ved de konservative Ytringer, som forekommer i min Bog om Polen. Vistnok
ikke mindre end otte Talere havde Ordet, Repræsentanter for de forskjelligste
Grupper, og alle talte godt, klart og lærerigt med idétroende Ungdoms Begejstring
og tvivlfri Overbevisning. Mest imponerede og vandt mig blandt Talerne en Dame,
en udmærket smuk Jødinde, Fru Emma Lilienowa, hvis ganske upathetiske og
rent logiske Foredrag jeg maatte følge med Interesse og Beundring, skjønt det
gik mig imod. Men jeg nød med stille Jubel at blive sat i Rette som altfor
konservativ. Ikke saa meget fordi Situationen var mig ny, men fordi de Godtfolk,
hvis de kjendte mig dybere, vilde være fuldt fornøjede med mig. Er der noget
Punkt, paa hvilket jeg har en god Samvittighed, saa er det dette. Altfor megen
Overtro paa det Bestaaende skal Ingen bebrejde mig.
Naturligvis mente og mener jeg lige fuldt at have Ret i hvad jeg i min Bog
har hævdet. Naar jeg for russisk Polens Vedkommende har kaldt det upraktisk
dér at være Socialist, saa har jeg jo ikke dermed villet kalde det meningsløst at
være Socialist i østerrigsk Polen. Naar jeg i 1885 ikke har fundet Jøderne ilde
behandlede i russisk Polen, saa har jeg ikke dermed nægtet, at der ti Aar senere
vilde kunne findes et ret levende Jødehad i Galicien. Naar jeg har talt den
katholske Kirkes Sag i Kongeriget Polen, hvor jeg endnu mener at Modstanden
mod Russificeringen finder sin væsenligste Støtte i den, saa har jeg ikke dermed
villet hævde den katholske Kirke som eneberettiget hverken dér eller andensteds.
Man gjorde her (muligvis med god Grund) gjældende imod mig, dels hvad
Uret der af Katholikerne i Galicien tilføjes Ruthener og Jøder, dels hvor pinlig og
retløs de unge fritænkende Studenters Stilling er ved Krakows Universitet, med
andre Ord at Polakkerne dér, hvor de har Magten, ingenlunde fuldtud virkeliggjør
den Frihed, for hvilken de som undertrykte kjæmper. Jeg erfor sørgelige, oprørende
Kjendsgjerninger, værre end jeg havde troet dem mulige her. Jeg vil nævne denne:
Efter Loven er det Jøden som enhver anden Borger tilladt at besidde
Grundejendom. Men da ifjor for første Gang en rig jødisk Slægt kjøbte sig et polsk Gods,
kom Egnens Befolkning i heftigt Oprør. Og ikke blot Egnens Befolkning.
Professor Tarnowski i Krakow, den bekendte konservativ-klerikale Literaturhistoriker,
formulerede Forbitrelsen elegant i disse Udtryk: Polakkerne er ikke Antisemiter,
de hader ingenlunde Jøderne; men de er Asemiter i den Forstand, at de paa ingen
Måade kan se hellig polsk Jord og Grund i jødiske Hænder. Ejerne af Godset
blev truede paa Livet og blev tvungne til at lade Kjøbet gaa tilbage. At dette ikke
svarer til Frihedens Ideal, er kun altfor sikkert. Det kan derfor ikke undre, at
Zionismen har talrige Tilhængere blandt Galiciens jødiske Befolkning. De
Forfølgelser, en Student, der kjendes som Fritænker, hyppigt er udsat for, er
dernæst neppe mindre beklagelig end den mod Jøderne viste Utaalsomhed. Men
Den, der véd, hvorledes Menneskene nu engang er beskafne, har ingensinde ment, at
Polakkerne dannede nogen Undtagelse. Kun er deres nationale Sag ikke mindre
hellig for. det. Hovedpunktet i den Debat, der udspandt sig, var imidlertid for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
