- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
192

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KARL SCHRØDER

RAPSODI

Nu vil jeg være forfærdelig fræk, for der er ingenting, jeg er bange for.
Hverken Guds vrede eller menneskenes spot skræmmer mig; jeg vil
netop høre begge dele, derfor har jeg taget et stade oven for atmosfæren,
thi ptøj I den vil jeg ikke indånde. Men jeg vil høre Vorherre true mig fraoven,
menneskene skælde mig ud franeden. Det skal blive en skøn duet, og den kalder
vi så for sfærernes musik — en guddommelig tenor med ledsagelse af en
menneskelig bas, og jeg vil se skyerne danse vals dertil, omtumlede af vredespust fra
Guds og menneskers lunger.

Føj, dernede oser det — det er de pontinske sumpe. Ja, for I står stille, og
så kommer I til at lugte. I mangler rindende vand, I bliver ikke tilstrækkelig
overrislede med nye sindsbevægelser, I mangler cirkulation. I sender aldrig jere
begejstringens dampe op mod himlen, så de kan blive rensede, og I kan få dem
tilbage ovenfra som et forfriskende regnbad. Nej, I er afkølede, derfor kan I
ikke dampe, I er gået i stå, I er gået i forrådnelse. Pyhl I sumpe 1 Uhal I
morasser af ondt og godt, som ikke Vorherre selv kan finde ud af! Som fordærvet
mosevand står I lavt over jorden, og der er røde hinder over jere sjæle. Men
kunde I rejses i lidenskab til en syndflod, der gik femten alen over de højeste
bjærge–

Farvel! — Nej, når jeg kommer ind i himlen, så vil jeg stikke begge hænder
i lommen op til albuerne; jeg vil ikke ta huen af, men bare nikke skødesløst hen
i retning af Gud Fader, sådan som Lucifer nikkede farvel til ham, den gang han
pakked sin hellighed og sin gudsfrygt sammen og gik ud af himlen. Jeg vil også
pakke noget sammen; mit forhenværende bedre menneske, min hidtidige
uskyldighed vil jeg hale op af mosevandet, hvor jeg har ligget sammen med så mange
andre og stinket af ene dydighed. Og det vil jeg så lange hen til himlens port
og betro det til portneren. Måske nogen vil ha det; jeg ved nok, hvad det skal
koste. Hør her, St. Peder, vil jeg sige, ta lige og lad mig låne et par tordenskyer
i en times tid. For så skal I bare se! Så skal jeg min sjæl og salighed — som jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free