Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAPSODI
193
ikke får — tordne for jer I Og så må jeg naturligvis ha noget ild med det samme.
Du kan nok, St. Peder, overlade mig nogle hundrede mil lynstråler tillige med
det andet.
Hurra I her kommer jeg kørende med et læs uvejr, selv midt oppe i læsset
lige til halsen i det mest kuliende sorte; bag ved mig samles hele hæren, og
himlens blå slette bedækkes milevidt af mine stridskræfter. Først prøver vi
materiellet; vi undersøger tordenens sprængkraft, og vi føler på lynets od for at se, om
det kan bide. Skytset er godt, vi kan begynde.
Så farer et lille iltert lyn op på den ene fløj og spør: Færdig? Og et stort
hidsigt lyn slår øjeblikkelig i vejret paa den anden fløj og skriger: Færdig 1
Hyp, alle mine skyer 1 Nu er vi over horisonten. Se, det er som en vældig
sort hylde, der skubbes langsomt frem, der skydes hen over himlen. Der går et langt
gisp over jorden, de pontinske mennesker stinker, og som bange anelser sender
blomsterne deres duft op imod mig. Det plaffer langt borte, det lyder som
eksplosioner af små bunker krudt, der ligger på rad, og så tier det igen. Hele
naturen sveder af angst. Langs horisonten ligger mine skyer som fabelagtige,
uformelige dyr fra forverdenen, og når de slår deres grufulde gab op, ser I deres
tænder, hvis navn er rædsel, og deres glødende svælg.
Fremad skyer i stormløb 1 Første skud er et langt lyn, der slår ned i jorden
som en krigserklæring, støv og stumper og skrig af mennesker rejser sig i en tæt
tåge omkring det sted, hvor det traf. Tavshed. Så hører man noget langt, langt
borte, som forsigtig og stille sprænger sig en vej frem gennem skyerne, men
snart bliver det dristigere, det maser på voldsomt og utålmodigt, hindringerne
revner med lange og skærende brag, der giver ekko fra det ene hjørne af himlen
til det andet, medens tordenen borer sin tunnel gennem skyer. Nu er den færdig.
Brølende af jubel danser den fri hen over himlen. Hør dens tordende latter, dens
sejersvellystl Hvad der begyndte som en brummen af en søvnig bjørn, det endte
med et brøl som af hundrede løver.
Det var begyndelsen til kampbulderet, og det følgende brag, som var endnu
vildere, det var solen, der brast. Se lynenes broderi på den mørke himmel 1 Glem
jer angst, mennesker, og se hellere, om I ikke skulde kunne tyde denne
hemmelige ildskrift; hvor mange hemmeligheder tror I ikke, lynene skriver op synlige
for alle, om I blot forstod at læse dem I
Udøs alt jert raseri, o skyer I Brøl, som I skulde revne I Hyl, så man kan høre
I er i barnsnød for lyn 1 Overdøv hverandre og kast alle himlens forfærdeiser ned
på jorden! Kunde I ikke ha lyst til i det hele taget at gøre ende på den ækle
klat, som I undertiden, i et pludseligt anfald af elskov, kaster jer over, og som
I så igen hurtig stiger op fra for at nå til renere højder efter omfavnelsen ? Føier
I ikke ligesom jeg det skammelige i at skulle opholde sig i nærheden af sådan en
sump ? Fryder det jer ikke i det mindste at dyppe den ordentlig i vand og ild fra
tid til anden? Måske også der kunde tændes en gnist, som forstår jer, måske I
kunde ha held til at vaske et enkelt sted rent. Tænk på alt dette, o skyer, og gør
så jer pligt! Lad jere skrald vælte sig nedefter som laviner, som uhyre kugler, der
ruller fra den ene ende af himmelhvælvingen til den anden.
Nu blir bragene kortere som en rasendes afbrudte, stammende hyl; tæt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
