Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN
gen Valgproces, men væsentlig blot en Nedslagtning ud fra meget abstrakte
Forestillinger om »noget bedre«. Idet der siges »halvt«, »Brøkdel«, tænker man, at
»helt« vilde være bedre, men man ser ikke Helhedsformen, Tanken er blot paa
abstrakt Vis ægget henimod den. Paa samme Maade fører Udtryk som »slåp«,
»fejg«, »splittet«, »lefle«, »Akkord« til Forestillinger, som Tanken staar og
stritter uklart i. Ikke alene er der i Brand intet Billede givet af et Liv, hvori
Intelligensen og dens Lykke er incarneret; men Foragttankerne er ikke engang udførte
som konkrete Billeder; næsten overalt steriliseres de i abstrakte Sfærer. Man føler
ikke umiddelbart Væmmelsen for Bipersonernes Liv, — uden hvor Fremstillingen
er ude i det karikaturagtige, — den paaføres En gennem Brands Repliker, og
han taler da altid abstrakt. Hvad man faar indgivet, vokser ikke op af det
objec-tive Billede som en Sjælsafklaring over dette, et selvstændigt Valg ud fra det,
man ser; nej, det hele beror paa den lyriske Kraft i Brands Domme, han river
Ens Tanker med, og man siger til sig selv: han har Ret, der er noget om det.
Men man tænker ikke stort videre over det, fordi Ens Tanke er trukken op i
abstrakte Sfærer og Vejen fra dem ned til det konkrete er vanskelig og unaturlig
under enhver Belæring forfra. I det store og hele løber alt ud i en blot og bar
Stempling, udført ved Hjælp af lyriske »Farver«. I »Per Gynt« er disse Farver
objectiverede, men der som her er det kun den negative Del af Opgaven, der er
løst med Kraft.
I Brand findes dog Ansatser til det positive Billede. Efter at Brand i første
Akt har talt om, hvorledes Folk splitter deres Liv ud i smaat Gnidder af
Handlinger og Tanker, i smaa Stemningsbevægelser, der er sørgelig stumpe og kun
Brøkdele af, hvad de burde være, siger han: »men frem af disse Sjælestumper, af
disse Aandens Torsoklumper — et helt skal gaa, saa Herren kender sin Mand
igen, sit største Værk.« I disse Linjer ligger Brands positive Program. I Stedet
for at være et Sammensurium af Brøkdele, der indbyrdes afskærer hverandre, skal
Menneskene være Personligheder. Og at være Personlighed vil sige at være
noget gennemført. Det er for saa vidt af mindre Betydning, hvad man er, men det,
man er, skal man være helt. »Intet eller alt«. Ugyldige og fordærvelige er
Øjeblikkenes Hang, Mageligheden, Angsten for smaa Mislyd, Angsten for at gaa med
ærlig Grundighed gennem Kampe og Smerter. Galt er det at lade sig lede af de
øjeblikkelige Konstellationers Fingerpeg, stirrer man snævert paa de øjeblikkelige
Konstellationer, da lister Akkordens Aand sig ind i En. Man maa se at blive klar
over, hvad man egentlig vil, man maa finde sin Individualitets Grundviljer og
Grundbcvægelser, og dem skal man saa gennemføre til det yderste, ubønhørlig
mod sig selv og andre. Har man fundet og fremarbejdet disse Personlighedstræk,
saa vil de lægge sig som en vid Horizont om alle de enkelte Smaating i Ens Liv,
udvide Synet paa dem, fylde dem med Stemning. Paa denne Maade gøres »Troen«
og »Læren« til ét med Livet, bliver ikke blot en Søndagsløftelse men noget for
alle Ugens Dage og hele Livets Indhold. Dette er noget positivt, noget i Retning
af, hvad man skal gøre.
Denne Personlighedsteori, hvorpaa hele Opstillingen i »Brand« og »Per Gynt«
beror, kan jeg ikke give min Tilslutning. Denne Basis, Personlighedstrækkene er
altfor snæver. Jeg har aldrig fundet, at et Menneske, som gaar paa Line, bevæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
