Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN
tilpas, fordi de snævrer de fleste Ting ind, gør dem sammenfaldne, afsnubbede,
formløse. Naar de indgiver ham deres Ideer, naar han samtaler med dem, og hans
Tanker skal slynge sig sammen med deres til en Kæde af blinkende og livlige
Ting, da falder der Ubehag over ham; han kan ikke gaa deres Veje, le, græde,
ynkes, savne, harmes, længes med dem. Navnlig én Ting er det galt med.
Menneskene kan nok skelne mellem god og daarlig Mad, Prygl og Kæleri og den
Slags Ting; men en anden, næsten verdensfyldende Ting har de ringe Sans for,
og det er plump Intelligens. Folk kan uden at fortrække en Mine sluge de
forfærdeligste Prøver paa tarvelig Tankegang, ja smile dertil med Velbehag, hvis der
muligvis er et Stænk af en Kompliment deri. Den Slags Ting kan Brand ikke
taale, og det forstemmer ham, at Menneskenes Livsgang ruller hen over saadanne
Fænomener, som om de var gode nok. Hans Nerver angriber de næsten med
fysisk Magt, — som ilde Lugt, skærende Farver, falske Toner virker paa andre.
Han faar Kvalme af dem, tung Skamrødme farer igennem ham, der lægger sig
Bly over hans Øjelaag.
Man forstaar, at han paa denne Maade overfor de andre bliver til et vil-ikke
Menneske. Han siger Nej og atter Nej til Menneskenes Liv. Det er det samme
Grundlag, der er i Ibsens Brand, den samme Karakter. Men her i den projecterede
Brand skal disse Nej-Stempler ikke være abstrakte, de skal ikke ramme andet end
et Mylr af fuldstændig konkrete Enkeltheder vidt og bredt i Menneskets daglige
Liv. Og samtidigt med, at en Ting stemples, skal det siges, hvordan den burde
have været. Dette ligger nemlig altid klart tilrettelagt i Forholdene, naar Foragten
rammer en konkret Ting. Man vil faa det at se i de Prøver, som følger. Den
projecterede Brand skal gaa Folk tæt ind paa Livet med Intelligensafklaringer,
som de ikke kan blive fri for at foretage fuldstændigt, i baseret Form.
Saadanne Intelligensafklaringer er de eneste, der er frugtbare, evnedannende.
Afklaringerne i Ibsens Brand er det ikke, de er reflektionsafklarende for Folk i
Fyrre-tyveaarsalderen, men de støber ikke Livsformer hos Folk paa Tyve: de lærer at
tænke over tilbagelagt Liv, lærer ikke at skabe fremtidigt Liv, hvilket sidste er
det ene væsentlige, i al Fald i en Tid som vor.
Endelig vil man forstaa, at selve Foragtfølelsen ikke vil være særlig
fremherskende i denne Brand. Hvorfor skulde han foragte, haane, le Folk ud? Foragt vil
for ham være en gold Affekt. Foragtaffekten er kun frugtbar i Retning af at brænde
et Nej-Forhold ind i Hukommelsen; men i hans Hoved staar Tingene klare nok,
og derfor vil Affekten meget hurtigt dø ud hos ham, være ham en livløs Ting.
Det hele Udslag af Foragt vil hos ham indskrænke sig til den blide Bevægelse,
som det er, at et Menneske trækker Blikket til sig, lukker sig inde i sig selv,
bliver tavs, ensom.
Jeg skal nu forsøge at give enkelte nærmere bestemte Prøver paa Samspillet
mellem denne Brand-Karakter og dens Omverden.
Blandt Brands Bekendte er en meget berømt Læge, der har indlagt sig store
Fortjenester af Videnskaben. Derhos er han en ivrig Kunstsamler og elegant
Selskabsmand. Folk synes, han er taarnhøj, eller de nærer i al Fald en ærbødig
Respekt for ham. Imidlertid lægger Brand Mærke til, at denne Mand ikke har nogen
som helst Sans for Naturskønhed, landskabelige Former, Træer, Blomster, Dyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
