- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
212

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN

Størrelsen af de Fordringer, hun føier, at han stiller til hende, lammer hende. De
skilles ikke, men kommer lidt efter lidt til at leve paa Krigsfod. Han vælger den
Udvej at tilføje hende Lidelser, aabne Afgrunde for hendes Øjne, som den eneste
Udvej til Fordybelse, det farligste af alt, men det eneste Middel, hvorved
Forholdet kan reddes. Midlet lykkes ikke, det virker i modsat Retning. Hun forstaar ham
mindre og mindre, har Dag for Dag mindre og mindre Tillid til hans Hjerte og
hans Kærlighed. Saa skilles de.

Jeg haaber, man finder det konsekvent, at Brand lider Skibbrud i sin
Kærlighed af samme Grund som i sine øvrige Forhold til Menneskene: fordi hans
Begreber om Livet er anderledes end deres, fordi Livet gløder i ham paa en anden
Maade. Hans Skæbne bliver den simple: han bliver ene.

Nu er den Tankekæde, jeg vilde fremlægge, sluttet. Blot en eneste
Bemærkning til. Jeg har Indtrykket af, at Ibsen med Brand-Skikkelsen i visse Maader har
ment at fremstille noget lignende som en Johannes den Døber, en Forløber for
det fuldkomnere Menneskeliv, en Vejviser mod Idealet. Jeg gør opmærksom paa,
at den projecterede Brand har et lignende Anstrøg. Jeg kan selvfølgeligt kun tale
i mit eget Navn, Udtalelsen har blot individuel Basis. Men jeg tror,
Intelligensudviklingen skrider henimod en saadan Skikkelse. Jeg har tænkt ham saa ideal, som
jeg kunde. Han rager op over, hvad jeg kender af Mennesker. Jeg selv føier mig
lille og brøstfældig i Sammenligning med ham, men kunde jeg engang, inden min
Udvikling standser, faa fremarbejdet i mig nogle af hans Karaktertræk, vilde jeg
anse det for godt. Jeg kan give ham min Tilslutning som Program, som
Fremtidstegning, for saa vidt man kan overskue noget, man ikke har prøvet.

C. LAMBEK.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free