Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANGEN OM LYKKEN
i
UD.
I Gaarden var Græs, Buskadset var Krat,
min Fa’r havde hvide Haar;
man sagde, han fik dem en Uvejrsnat,
da Lykken rømte af Gaard.
Hans Ryg var kroget som gamle Mænds,
han skøttede slet sit Skæg;
hans rige Jord var hans rige Vens.
Af Hunger brølte hans Kvæg.
Af Hunger vrinsked det gamle Øg,
som liden Smaapilt jeg red.
Jeg løb til Stalden og Manken strøg,
ståk Haanden i Krybben ned.
Da skyndte jeg mig til min Fader hen:
»I hans Krybbe er ikke et Straa.«
Han sagde: »Før Lykken kommer igen,
kan ej Hø eller Havre vi faa.«
Saa tænkte jeg ud af mit unge Vid:
»Drog Lykken selv sin Vej,
kommer hun sagtens ej atter hid,
henter jeg hjem hende ej.«
Jeg ledte det gamle Øg af Baas
og lagde et Dækken derpaa.
»Nu ville vi styre mod Lykken vor Kaas,
er end Skridtene stive og smaa.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
