Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM LIVSANSKUELSE
239
skal og maa ske, og Smerten er væsentlig overvundet. Jeg har faaet Kræfter til i
Haabet at række mig frem mod Tilfredsstillelsen af min dybeste Trang: at blive
forenet med Mennesker, og denne Forening har vist sig at være en Forening i Gud.
Nu er det vel sandt — det indrømmer da i alt Fald jeg, og det indrømmer
vist alle — at det er end ikke lykkedes for mig med blot én, anderledes end i Anelse,
Forventning. Men der er givet en stor Rigdom selv i dette, og Anelser er af en
ganske ejendommelig Styrke, Forventningen utrolig sikker paa sit Maal. Derfor
kan jeg ikke nøjes med Hr. Gardes Standpunkt, thi her mangler denne Anelse,
og der er ingen Udsigt til at vinde den. Men den kan jeg slet ikke undvære. Den
giver mig et andet Syn paa mig selv og et andet Syn paa Mennesker. Den tager
noget tungt og pinefuldt bort og skænker noget friskt og lyst og glad til mit
Sind.
Jeg kan maaske udtrykke Forskellen saaledes: Hvis den, der staar paa Hr.
Gardes Standpunkt, ikke har opdaget sin Trang til at faa Afgrunden fyldt, da har
han ikke endnu ret taget sit Væsen i Besiddelse. Hvis han har opdaget Trangen
men maa opgive Troen til, at den kan stilles, da bliver hans Liv et Liv, hvor
Smerten er det langt overvejende.
Paa mit Standpunkt opdages Broen over Afgrunden, og selv om den endnu
ikke ret kan befares, giver Opdagelsen af den et Tilskud af Glæde, saa Glæden
bliver det overvejende.
Mit Standpunkt er religiøst lige saa vel som Hr. Gardes. Men mit Standpunkt
er positiv religiøst, thi jeg forholder mig til den Jesus Kristus, der fra
Uendeligheden er traadt ind i Endeligheden, traadt ind i mit Sind dér paa Grænsen, hvor
jeg staar over det Uendelige.
Og herved omstyrtes intet af det, som er værdifuldt i Hr. Gardes. Skønt de
mange Kristne alle har mødt den samme Jesus Kristus, saa har de dog ikke mødt
det samme. Thi de var ikke ens. Det var blot dette, at han forstod dem alle og
kunde gøre sig forstaaelig for dem alle. Fordi han bar dem alle i sig. Og derfor
blev de heller ikke ens. Hver maa tale med sine egne Ord om, hvad han fik ud af
Mødet med ham. Og vi bryder os ikke om at høre den, der taler andres Ord
derom. Hvad der staar i de gamle Bøger, kan vi selv læse. Saa det bryder vi os
ikke om at høre. Og hvad Menneskene har lavet ud af det, de har fundet i de
gamle Bøger, bryder vi os ikke heller om. Nej, det Menneske, vi skal høre og
have noget ud af, maa fortælle os noget af sit eget, noget han selv har levet og
erfaret.
Men trods det, at naar han taler, som taler saadan, Ordene da er hans egne
og har den Betydning, de kun har i hans Mund, saa har vi dog noget ud deraf.
Vi har Evne til at forstaa, til at gaa bag om den egne Klang, ned paa Bunden af
hans Sjæl, og dér som blive Vidne til deres Tilblivelse. Og bæres de os da i
Møde som Ord, der fortæller om, hvad dette Menneske havde ud af Jesus
Kristus, saa faar vi mere ud af Ham, og dette Menneske, der taler, og jeg, som
forstaar, faar et Møde i Ham. Og i det Øjeblik sloges der Bro over Afgrunden
imellem os. I det Øjeblik forstod vi, at vi, trods al Forskel, havde den samme
Gud.
V BROCKER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
