- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
242

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

OVER ÆVNE

Jeg havde nær sagt, at det vigtigste er, at han kender Publikum. Han maa
kende dem, til hvem Værkets Fortolkning skal vende sig. Enhver Fremstilling
paa Teatret er en Omdigtning og maa være det. Det er Sceneinstruktørens Sag
at kende Adressaten, til hvilken Omdigtningen skal sendes.

Jeg skal give et Eksempel.

Da i Paris Lugné Poe vilde gøre det store Vovestykke ved Hjælp af Over
Ævne at vinde Bjørnstjerne Bjørnson jævnhøj Plads med Henrik Ibsen, maatte
Fortolkningen af Skuespillet samles om Bratt, om den længselsfulde Tvivler maatte
Hovedindtrykket samles. Den Mand, kunde man haabe, vilde Paris forstaa, og i
hans Rolle var der atter et enkelt Sted, hvor der maatte sejres, eller hvor vi maatte
fældes. Bratt siger noget saadant som, at hvis Guds Aabenbaring kom, da vilde
først de syge og de elendige ile frem, ud af deres Hytter, op fra deres Lejer, frem
mod Miraklet. Men — fortsætter saa Bratt — ogsaa de intelligente, de høje Aander,
de 6tærke Tænkere vilde drage frem for at se Underet — og de vilde ikke blive
de sidste, thi deres Længsel efter Sandheden har været dybest.

De Ord, de maatte i Paris være Skuespillets Kerne, og tændte ikke de, var
Over Ævne fældet. Rørte de ikke ved Paris’ Hjerte, saa havde Bjørnstjerne
Bjørnson for den Gang intet at skulle sige Paris.

Himlen være lovet at Ordene tændte. De 1200 Skeptikere, der var Tilskuere,
tilstod i et uvilkaarligt og et oprigtigt Nu, at Bratts Længsel var deres Længsel.

Og vanskeligere var det slet ikke at sejre i Paris.

Naar Over Ævne imidlertid skulde spilles i København, maatte Vejen til de
menneskelige Sind banes anderledes. Her er det Børnenes Frafald fra Faderens
Tro, som maatte kunne vinde den stærke Genklang. Denne Lidelse og disse
Kampe er i Nordens Samfund Kampen og Lidelserne i Tusinder af Hjem. I
"Norden er Sang og hans Hustru og deres Børn Hovedpersonerne i Skuespillet, i
•det mindste paa Scenen. Bratts Tvivl er de Hundreders. Sangs Smærte over den
aandelige Skilsmisse fra sine Børn er de Tusinders; thi den er kun en af de
mangfoldige Former for den altid standende Strid mellem Slægtleddene, en mægtig
Form for denne Strid.

Hvor i Paris Sejren afhang af anden Handling, maatte i København Kransen
hentes i første Handlings store Stemning.

Lykkeligvis spillede jo ogsaa Folketeatrets unge Kunstnere her saaledes, at
Bjørnstjerne Bjørnson blev helt forstaaet.

Og det er jo alt hvad en Sceneinstruktør kan gøre: Tro mod Digtningen at
tjene dens Hensigter saaledes, at dens Gennemlevelser bliver Liv og dens
Mennesker Mennesker — foran andre levende Menneskers Øjne.

HERMAN BANG

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free