- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
283

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELSKOVSVERS

Det skriger i mit Bryst som af Ulve, der hyler,
det tuder som Brændingens Bølger i Dans,
og det er, som alle Strenge blev søndrede og sprængte
i en skærende, en skurrende Vilddyrs-Dissonans.

Det hakker som med Ørnenæb, det river som med Torne,
der stiger som Giganters Rasen i mit Blod,
— jeg kunde løfte dig mod Himlen, over alle Verdens Fjælde,
og jeg kunde trampe dig og støde dig i Støvet for min Fod I

V

Ikke sandt, de gemmer Minder, disse hvide Margueriter,
fra en Sommer og en Soltid og en Julihimmels Blaa,
og de aander frem et Duftdrag, som svulmer, og som hvisker
et Eventyr, som ingen uden vi to kan forstaa.

Kan du huske disse Nætter — aa, saa maaneskinslange,
der laa Sølv langs alle Strømme, der hang Dug i hvert Blad,
alle Blomster smaa stod Brud, og alle Lygtemænd skød Flammer,
alle Skygger sank i Nattetaagens draabefyldte Bad.

Der var Vaarsol i dit Smil, og der var Himmel paa din Pande,
der var Havstrømmens Vemod i dit længselstunge Blik,
og det glitred over Marker, og det sang i alle Bække,
og det vælded frem med Blomsterfnug langs Vejen, hvor du gik.

Og jeg mærkede din Aande, hvor den strøg mig over Kinden,
kom saa dvælende som Dugfaldets Sugen i Krat,
og der dæmrede en Evighed, en Verden i dit Øje,
der tindrede som Stjerner og Draabeglimt, min Skat I

VI

Kun i Aften har jeg ventet, aldrig før, aldrig før,

kun i Aften har jeg ventet — som en Hund ved din Dør,

jeg har ridset dit Navn over Grusgangen hen,

jeg har ridset det og slettet det og ridset det igen.

Og jeg fulgte alle Skyerne saa langt over Vej,

jeg har fulgt dem og har fulgt dem — og jeg saa’ dem dog ej,

jeg har lyttet til Klokkernes bævende Sang,

jeg har talt hvert et Slag — og har ej hørt deres Klang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free