Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELSKOVSVERS
Hver en Knirken gennem Grene, hver en Puslen i Krat
blev til Knitren af en Kjole, der i Buskene greb fat,
og det suged og sukked i mit Bryst som ej før
— — og i Aften har jeg ventet — som en Hund ved din Dør!
VII
Der er foruden dig paa Jord
kun én, jeg kalder min:
en gammel, dæmpet, tonetræt
og sprukken Violin.
Og i den stille Sommernat
jeg stryger den saa langt og ømt,
dens Strenge er de eneste,
der véd, hvad jeg har drømt.
Den klager saart som Vibeskrig,
den sukker hult som Kluk mod Kyst
med samme dybe Tonestrøm,
som dirrer i mit Bryst.
— O, du som kysser ømt min Mund,
og du, som helst jeg kalder min,
vær ogsaa du lidt god imod
min sprukne Violin!
LAURITZ LARSEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
