- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
307

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I AL STILFÆRDIGHED

307

Denne Stilfærdighed er for os lige saa heldig som den er uheldig for Højre. Vi
gaar frem, de gaar tilbage.

Men — hvor langt gaar de tilbage ? Mon saa langt, at de ogsaa maa forlade
Regeringen? Det synes ikke saa, og det er vistnok Faren ved alle de stilfærdige
Omsvøb. De er netop Kost for de svage Mænd, der nu sidder ved Ministerbordet.
En kraftigere Føde vilde slaa dem ihjel. — De skulde faa Hornmusik over Graven.

Desværre — de dør ikke. Hr. Bramsen er fuld af Livslyst. Den eneste Trøst er,
at han skal blive sine Kolleger for spændstig, saa det hele revner, og Døden
saaledes indtræffer som en Slags Selvmord. Ellers vil Hr. Bramsen lade det springe
med sociale Reformer, og Socialdemokraterne staar allerede parate til at klappe
af Guldæblerne.

Vi giver saa mange Penge ud til Stipendier. Skulde vi ikke bevilge Hr.
Christensen-Stadil ét, for at han kunde rejse til Paris og lære, hvorledes man vælter Ministerier.
Selv kan vi det ikke; de fleste af os har rentud glemt, at saadant lader sig gøre; alle
anser vi det for ubehøvlet Adfærd. For Tid og Evighed skal vi rulle med en
Fedtkugle som Sthyr og en Taburetsluger som gamle Ravn.

Hurra! Hurra! Hurra! Og saa det lange: Hurra-a-a-a-a-a!

Saa er der Tyngdepunktet i vor Politik. Dette flyttede forleden paa Landet, og
Flytningen besørgedes af Redaktør Vilh. Lassen. Op ad Aalborg til med det, siger
Hr. Lassen. Nuvel, jeg har ikke det mindste imod, at Tyngdepunktet blev lagt i
Hr. Vilh. Lassens egen Haand. Jeg tror, det vilde betyde en god Balance. Men jeg
vil gerne vide, hvad Hr. Vilh. Lassen mener med, at Tyngdepunktet bør ligge
ude i Landet. For Venstres Politik har det forsaavidt altid ligget der, som denne
Politik blev baaret væsentligst af Bønderne. Redaktør Lassen har ogsaa Ret i, at
dersom man skulde tale om en enkelt Samfundsklasse, der ved et
Venstreministerium blev Regeringsklasse i Landet, da maatte det gælde Bondestanden. Saa
overvældende meget betyder den inden for Venstre.

Dertil er vi alle enige. Men hvis Tyngdepunktets Landophold for Red. Lassen
betyder en ensidig Bonderegering, saa hører Enigheden op. Her er Hr. Lassen ikke
en Gang enig med Hr. Christensen-Stadil, hvis store Fortjeneste det er, at han altid
indbanker i Bevidsthederne, at Venstre bør være et Folkeparti. Dette Ord rummer
i Virkeligheden det vide Syn, det gennemskærer alle de smaalige Forskansninger,
som Bornerthed og Egeninteresse bygger op paa Kryds og tværs af de rene,
lige Linjer.

Redaktør Lassens Beundring for vor Bondestand er saa renset for Forbehold, at
selv en Bondeven som jeg maa flytte min Stol lidt fra ham. Der maa være Maade
med alting. Jeg kender Interesser, som jeg ikke vilde anse for vel farne under et
Bondevælde, der lukkede anden Indflydelse ude. Hr. Vilh. Lassen har aldrig
prøvet at lære Bønderne den Begrænsning, under hvilken enhver bliver endnu større
Mester, end han var i Forvejen.

Hvad vilde ikke Christensen-Stadil som Førsteminister betyde for den politiske
Interesse i Danmark! Hvad vilde det ikke betyde for Sundheden i Politik!

>5*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free