Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO DAGE
Det var som at gaa med nymalket Mælk i Munden.
Naturen var ikke død — det laa der altsammen endnu, Markerne, Hegnene,
Sundet, fredet og uberørt af Menneskers Formastelighed; men jeg havde blot glemt,
at det altsammen stadig var til.
For første Gang følte jeg Hjemvé.
Uwe havde Ret, i denne By, under disse Forhold kunde Glæden mindst af alt i
Verden gro frem imellem os.
Kunde den det mon ovre paa Øen — ude i den befriende Natur ?
Var der, trods alt, lidt Haab for os endnu?
ELLA HANCKE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>