Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NY-ISLANDSK POESI
327
velse af Landvæsenet der paa Øen. Eggert var Islænder i Sind og Skind, han gik
kun med Klæder, der var lavede paa Island af islandske Stoffer.
Af anden Art var J6n Porldkssons Virksomhed. Ogsaa han var selv Digter, men
sin største Kraft satte han ind paa at overføre Udlandets bedste Digterværker paa
Islandsk og give dem islandsk Form. Han har oversat Digte af den den Gang
berømte Tullin, men vigtigere er Gengivelserne af Miltons tabte Paradis og
Klop-stocks Messias. I dem begge benyttede han det gamle ottelinjede, stavrimede
Eddaversemaal, FornyrÖislag,* og opnaaede derved en ejendommelig islandsk
Klangfarve.
Disse to Mænd søgte altsaa at tilføre den nationale Kultur, hvad godt de kunde;
men ved Siden af denne Strømning gik der en kosmopolitisk. Omkring Aar 1800
var Magnus Stephensen den mægtigste Mand paa Øen; han havde en
indflydelsesrig Stilling, var meget belæst i fremmede Litteraturer, en Tilhænger af
»Oplysningen« og Voltaire. For denne Mand betød Islands gamle Kultur intet, men
Udlandets alt; han satte det som sit Livs Opgave at skaffe Island Del i den
Oplysning, han beundrede, om end alt selvstændigt skulde tabes, bg arbejdede
utrætteligt herfor. Han raadede over Landets eneste Bogtrykkeri og kunde saaledes
kontrollere alle de Bøger, der kom ud.
Saaledes var de litterære Forhold, da Bjarni skrev Nationalsangen: »Ældgamle
Island, dyrebare Fosterjord, Fjældkvinde skøn. Dine Sønner vil have dig kær,
saalænge Havet omslynger Landene, saalænge Svende og Piger elske hverandre
og Sol skinner paa Li.« Alene dette viser, hvor forskelligt hans Syn var fra
Op-lysningsmandens, hvor nationalt han saa. Og naar han priser sin Fødeø, er det
endvidere, fordi den er »ældgammel«; som Romantikerne vender han Blikket mod
Fortiden og priser den.
Island har frembragt store Mænd; det er dem, han elsker; det er for deres
Skyld, Landet er ham dyrebart, og Islands Opgave er for Bjarni den, at
opretholde Sagatidens og Sagaheltenes Dyder. Han begynder et andet Digt til Island
med disse Ord: Du navnkundige Land — og han skildrer det saaledes: »Du er en
underlig Blanding af Frost og Ild, Fjælde og Sletter, Lava og Sø; du er fager og
frygtelig, naar der fra Jøklerne løber Ild ned til dine Fødder«. Men det har en
Mening, naar Landet er saaledes: »Ilden skal lære os Liv, Frosten hærde os,
Fjældene vise os Goder, der er vanskelige at naa; det sølvblaa Hav skal som en
Kerub med flammende Sværd holde Blødagtigheden borte fra os. — Men hvis du
ikke kan vare dine Børn fra det onde, og hvis Usseldom og Udyder vokse hos
dem, skal du fare tilbage til dit gamle Leje, Fædreland, og synke i Havet.« •
Bjarnis Kærlighed til Sagalandet, saaledes som den har faaet Udtryk i hans
Digtning, værdsætter Islænderne højt; ogsaa paa hans erotiske Digte sætter de megen
Pris, og renere og sartere Kærlighedsdigte er der heller ikke til (jfr. Vestenvinden
og Sangen om Sigrün). Bjarni fortæller os ikke, hvorledes de Kvinder har set ud,
som han har elsket, og al sin Attraa har han holdt uden for sin Digtning; der er
ingen sanselig Glød i hans Vers, men de er som rene Lys, der bestraaler en dyb
Følelse, hvis Genstand vi ikke se.
• Dette Versemaal er her benyttet f. Eks. i Oddur Hjaltalin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
