Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 jo
NY-ISLANDSK POESI
Der er en dansk Digter, jeg altid kommer til at tænke paa, naar jeg beskæftiger
mig med Bjarni; det er Hauch. Jeg tror, de er beslægtede i deres erotiske Følelse,
men Ligheden mellem dem bliver maaske større, naar man sammenligner to
Digte som Hauchs om Christiane Oehlenschläger og Bjarnis om Oddur Hjaltalin,
den islandske Læge med det sære Væsen. Begge Digtere har følt sig tiltalte af
saadanne Personer, som ikke rigtig passede ind i deres Omgivelser, fordi deres
Hjerter var for store og deres Figurer for kantede dertil. Baade Bjarni og Hauch
havde let ved at forstaa saadanne Sjæle, og begge har de ristet Runer over deres
Kammerater, som ville blive staaende. Bjarni Thörarensens Mindedigte kalder
Islænderne de ypperste, der er skrevne paa deres Sprog.
Bjarni var en Tid ansat i København, men i Aaret 1811 fik han Sæde i
Overretten i Reykjavik, og 1833 udnævntes han til Amtmand; i denne Stilling blev
han til sin Død 1841. Han har sikkert været sig sit Værd som Digter bevidst,
men han holdt ikke af, at man talte om hans »Skjaldskab«, naar han selv var til
Stede; hans poetiske Produktion blev ikke meget omfangsrig; hans »samlede
Værker« er trykte paa 262 Sider, og nogle af disse Digte er endda Oversættelser
f. Eks. af Schiller og Oehlenschläger og mærkværdigt nok af Catullus (Vivamus,
mea Lesbia) og Ovid (Æstus erat) — Æmner, der stemmer saa lidet med hans
egen erotiske Digtning.
Overfor de yngre var han altid velvillig, naar han fandt noget
anerkendelsesværdigt; Misundelse kendte han ikke. En Dag læste han »Gunnarsholm« afjönas
Hallgrimsson, og det gjorde saa stærkt Indtryk paa ham, at han udbrød: »Nu er
det vist paa Tide, at jeg hölder op med at digte.« Jönas’s Digt handler om
Gunnar fra HliÖarendi og foregaar i den Egn, hvor Bjarni var opvokset, og som han
oftere har besunget; men sammenligner man Bjarnis og Jönas’s Digte, ser man
let, at den sidste har tilført Litteraturen meget nyt.
Bjarnis Digt Fljötshlid (Hlidarendiegnen) er i FornyrÖislag, det simple
Edda-versemaal, som han saa ofte har benyttet: »Det en Gang saa dejlige Fljötshlid er
nu blevet øde; Fødderne, som før stod paa den grønne Græsmark, skjules nu af
Fjældgrus. Gunnar ser fra sin høje Grav, at de før saa fagre Stier er falmede, og
angrer nu, at han kom tilbage for at hvile i en saa øde Jord.«
Den »Holm«, Jönas besynger, ligger paa det Sted, hvor Gunnars Hest snublede,
da han skulde drage i Landflygtighed. Derved kom han til at se tilbage over den
smukke Egn og udbrød: »Fager er Lien, saa at jeg aldrig har set den saa fager;
Agrene er lysegule og Tunet slaaet; jeg vil vende tilbage og intet Steds rejse
hen.« Den Gang var Landet rigt og smukt; nu er Tværaa gaaet over sine
Bredder og har forvandlet Egnen til en Sandørken. Frodig er nu kun den lille Holm,
ved hvilken Gunnar vendte om.
Jönas begynder med en prægtig Beskrivelse af Egnen, som den var i Gunnars
Dage: Solen skinnede over Landets Sommerveje og vældede sent paa Dagen sin
gyldenrøde Farve ud over det sølvblaa Eyjafjallatind, der knejser højt op over
Landet mod Øst og svaler sit lyse Hoved i Himlens klare, blaa Kilde .... Mod
Nord ses Heklas høje Tinder .... Markarfljöt løber brusende frem i den fagre
Skovdal; en frodig Ager bedækker brede Bakker, langs Floden er der herlige Enge,
klogule Ørne flyve skrigende paa Jagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
