Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NY-ISLANDSK POESI 45
videnskabelige Værker skaffede ham mange Venner, f. Eks. Steenstrup og
Forchhammer; hans Vers har skaffet ham endnu flere.
Og han er Islands første store Sprog- og Verskunstner. Ingen havde før hans
Tid skrevet Sproget saa rent, og han har indført en Mængde nye Versformer:
Heksa- og Pentametret, Sonetten, Terzinen og Stanzen. Under hans Behandling
faar disse Vers en særlig islandsk Klang, idet han forbinder det nationale
Bogstavrim med deres egne Virkemidler*. Edda- og Skjaldeversene tumler han ogsaa
med Mesterskab.
Hans Sans for Poesi var bleven vakt af Bjarni Thörarensen; dennes Digte gik
for en stor Del i Haandskrift fra Mand til Mand — samlede udkom de først efter
hans Død — og Jonas modtog dybe Indtryk af dem. Sin Smag uddannede han
ved Læsning af fremmed, særlig tysk Litteratur; navnlig har Heine haft Indflydelse
paa ham; J6nas har fortrinligt oversat flere af Heines Lieder. Ogsaa Prosasproget
formaaede han at behandle kunstnerisk.
Han var en Mester i Formen, overgaar langt Bjarni Thörarensen, men naar
ham ikke i Idé- og Følelsesdybde. Der var et smukt Forhold mellem de to Rivaler.
»Naar jeg dør, vil du være vor eneste Folkedigter, Jönas,« sagde Bjarni en Gang
til ham. De er tilsammen de to Støtter, hvorpaa Islands Litteratur hviler.
Jönas Hallgrimsson døde 1845.
Foruden de to nævnte Mænd har Island i det nittende Aarhundrede haft mange
betydelige Digtere og Forfattere: Grimur Thomsen, Jön Thöroddsen, Steingrimur
Thorsteinsson, Påll og Jön Olafsson o. m. a. Den sidstnævnte staar i Litteraturen
som en Forløber for »det moderne Gennembrud« deroppe.
Dette fandt Sted i Firserne. Georg Brandes’ Fremtræden, hans Meninger om
Politik, Litteratur og Samfundsliv vandt ogsaa Tilhængere blandt Islænderne. Flere
af disse regnes nu til Landets bedste Forfattere.
Deres Anskuelser kom frem i Tidsskriftet Verdandi (1882); til dettes Udgivere
hørte Hannes Hafsteinn; han indledede det med et Digt »Stormen«. Det Ry, han
vandt ved sine første Vers, har han senere øget. Han fødtes i Aaret 1861, er nu
Sysselmand og Borgmester i Isafjord paa Vestlandet.
Men den ypperste Lyriker, Island for Tiden ejer, er sikkert Thorsteinn
Erlingsson (født 1858); der er noget bistert radikalt angribende over mange af hans
monumentale Vers, over andre noget yndefuldt blidt og blødt:
Ynglingens Ord hun lyttede paa,
hun kunde hans Visdom knapt forstaa,
men husked alt, hvad hun hørte og saa —
ogsaa hans prægtige Øjne blaa
i Løndom.
Eller som dette:
Og ofte hun med drømmende Aand
til den Stund sine Tanker sender,
* JSt. f. Eks. »Island«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
