Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 jo
NY-ISLANDSK POESI
II
ISLAND
Island, herlige 0, og rige rimhvide Moder!
Hvor er din Fortids Færd, Frihed og mandige Daad?
Alt i Verden sig ændrer, din Hæders herligste Timer
lyser som Lyn ved Nat langt ind i Tiden, der svandt.
Landet var lokkende skønt og tindrende Jøklernes Toppe,
Himlen blaanende høj, Havet var skinnende blankt.
Da vore Fædre fandt, de frelse og knejsende Helte,
vest over Vandenes Dyb Vej til det tvangfrie Land,
rejste sig Bygder og Bo i fagre og frodige Dale,
voksed i Virke og Ry, vare saa glade ved sit.
Højt paa Lava-Lag, hvor endnu Øxeaa bryder
over Almannagjd, Altinget Fædrene holdt.
Der stod Torgeir paa Tinge, da Troen toges af Folket,
der kom Gissur og Geir, Gunnar og HeÖinn og Njåll.
Da rede Helte om Herred, ved Stranden de prægtigste Skibe
flød med de dygtigste Folk, førende Ladningen hjem.
Svært det er paa Stedet at staa; to Kaar kan man vælge:
vandre videre frem, vende tilbage sit Skridt.
Hvad er da vel det Værk, vi i sekshundred Sommere øved?
Gik til det gode maaske Gangen ad Aarenes Vej ?
Landet er lokkende skønt og tindrende Jøklernes Toppe,
Himlen blaanende høj, Havet er skinnende blankt.
Men paa Lavaens Lag, hvor endnu Øxeaa bryder
over Almannagjå, Altinget holdes ej mer.
Snorres Bod er en Stald, og Lyng paa det hellige Lovbjærg
blaaner af Bær hvert Aar — Barnets og Ravnenes Lyst.
O, du Ynglingeskare og Islands mandvoksne Sønner!
Saadan er Fædrenes Færd falden i Glemsel og Død.
VED REJSENS ENDE
Elskovsstjærnen
over Hraundrangi staar,
Nattens Sky den skjuler.
Den lo paa Himlen,
men længes og lide
maa Svenden i Dalens Dyb.
For dér tændtes mit Haab
og min hele Sjæl
af Guddomsflaminernes Glød.
Og binder mit Sind,
jeg bryder de Baand,
jeg maa til dig — bred Armene ud.
Og jeg sænker mig derned
og ser dig ind
i din Sjæl; dit Liv jeg lever.
Hvert Aandedrag
Gud under dig,
varmt i mig jeg mærker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
