Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 jo
NY-ISLANDSK POESI
hils allerbedst, hvis én du skulde finde,
et Englebarn med Hue, Kvast og Trøje,
kær’ lille Drossel, du, for det er hende.
JONAS HALLGRIMSSON.
III
SKARPHEDINNS DØD
Bragene buldred,
det brast i Taget;
Sparrerne styrted
og stærke Stolper.
Ildhavet boblede, brusede, flammede —
brandrøde, rovgridske Ulve der glammede,
Røgen steg gærende glødfyldt fra Brandene,
Gavlen blot stod som en Klippe i Vandene.
Njåll var død
og død Bergthora.
Borte var Kaare
og brændt var Grimur,
Helge nedhugget —
HeÖinn stod ene,
hindret ved Gavlen
med Haan i Smil.
Gulrøde bløder
glimte i Faldet;
røde som Blod
slaa Blus imod ham.
Over det skarpblege Ansigt og Tænderne
jager de skiftende Skær, og om Lænderne
vælter sig Ildbølger, tungede, truende
tæt til et Bælte, et levende, luende.
Han tog paa den gode
Rimmugyge:
»Baalet er hedt, du
brænder jo, Økse.
Ikke du turde
saa tørmundet være,
var her andet
end Ild at bide«.
Blændende spilled
Bladets Sider;
Straaler der stod
fra de stærke Ægge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
