Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS HÆNDER
347
De. Hænder, der kan liste og famle og klappe En paa Kinden og Hagen, til
de har fast Tag i Kværken — og saa kvæler de En. Gem dem, siger jeg. Enten
Handsker paa — eller Hænderne i Lommen.
Ved De, at Fader er Præst? Ja det er han nu alligevel — jo. Han har et stort
Kald — og saa har han en Kone og mange Børn. Seks Børn har han. Det ene af
dem det er mig. Fire Døtre — to Sønner — og deraf een, som er mig. Jeg vilde
studere — jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vilde studere — maaske prøve at blive
Forfatter. Skidt med, hvad jeg vilde studere — jeg har jo ikke naaet noget af det.
Jeg gik i Skole — alle Klasserne, 12 Aar gik jeg i Skole. Tilsidst blev jeg
Student — med en rigtig fin iste Karakter. Hvad vil Du saa læse — sa’ Far. Jeg
vilde læse Æstetik — og Filosofi. Og jeg vilde være Forfatter. Og jeg havde
begyndt at skrive Vers. Nogle af dem vare gode og nogle daarlige.
Naar jeg nu skal bo hos Dem, Doktor, skal De faa Lov til at læse mine Vers.
Og jeg kom til København. Jeg fik mange Lommepenge af den Gamle —
Penge havde han nok af. Og mine Søskende brugte ikke meget. Men det gjorde
jeg. Jeg morede mig, Doktor, rigtig grundigt morede’ mig, gjorde jeg.
Prøvede alting — Piger og Druk og hele Turen igennem. Men jeg var ikke
fordrukken dengang. Fandentagemig var jeg ej. Jeg drak, naar mine Kammerater
drak — ellers aldrig — aldrig nogensinde drak jeg alene. Men det gør jeg nu.
Jeg drikker mig fuld, hver Dag, lige saa tit jeg kan.
Jeg havde mange Kammerater — og Venner havde jeg ogsaa, syntes jeg. For
den Gang troede jeg paa–jeg troede paa — — — troede–-
Hør, Doktor, jeg bliver syg af de Hænder. Nu har De jo taget dem op af
Lommen? Hvad skal det til — naar jeg har bedt Dem lade være. Og ovenikøbet
lægger De begge Deres Hænder paa Deres Laar — saa jeg ser Fingrene hele
Tiden . . . Doktor — ved De af, Doktor, at Deres Hænder er levende — de
kan krybe og skubbe sig frem. Og sno sig. Put dem i Lommen, Doktor. Det er
anden Gang jeg be’r. Fløjlspoter — ja, rigtig — Fløjlspoter med Katteklør —
de sidder gemt bag Neglene.
Men jeg kendte de Hænder, Doktor, før jeg saa dem.
Se saa — Gudværelovet, at De har Plads til Deres Hænder i Lommerne.
Jeg soldede altsaa — jeg morede mig.
En Dag, Søndag, Sommer — ganske ung, lys Sommer. Med friske grønne
Træer og dejlig Luft. Jeg havde været omtrent et Aar i København. Sent om
Formiddagen vaagnede jeg, og jeg havde ondt i Hovedet og var træt. Jeg var
kommet sent hjem Aftenen i Forvejen. Jeg havde Tømmermænd. Saa stod jeg
op, vadskede og redte mig og klædte mig paa — i nyt Tøj. Ganske lysegraat
fint Sommertøj. Jeg havde aldrig haft det paa før, Doktor. Og jeg bestemte, at
jeg vilde tage ud med mine Kammerater og spise til Middag ude i Skoven.
Ligegyldig hvor — et eller andet Sted. Og jeg gik ud — fra Kammerat til
Kammerat. Mange Steder — men ingen gik med. Den ene var ikke rask, og den
anden var bedt ud, og den tredie havde lovet at blive hjemme. Og ingen af dem
gaar med. Vel, saa gaar jeg alene. Jeg kører ud til Klampenborg og stiger ud af
Toget og gaar ned gennem Skoven. Aa — der var saa kønt, Doktor.
Klokken er over 2, og der er mange, mange Mennesker. Kvinder i lyse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
