Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM TEGNEUNDER VISNING
381
Iagttagelse og Sammenligning, bliver ved en Tegning af mere Værd, naar
Tegningen gøres efter selve Tingen, end naar den gøres efter en Afbildning af
vedkommende Ting, ligesom Arbejdet bliver af en mere selvstændig Art end hvis
Anstrængelserne gælde en Kopi — som i Skolerne — af en i Forvejen
tilrettelagt Konturtegning; thi ved denne sidste kan der fra Elevens Side ikke rettelig
være Tale om selvstændig Opfattelse, da en saadan allerede præger den færdige
Fortegning, hvorved det altsaa kun bliver en Kopieren, et Forsøg paa at
efterligne en andens Opfattelse. Selvstændigheden ved Arbejdet og
Nyttevirkningerne deraf forringes i høj Grad ved, at forhold-bestemmende Punkter og Linjer
anskueligt ere lagte til Rette paa et Plan, som jo kun har Udstrækning én Vej,
medens den virkelige Genstand, der tegnes, har Udstrækning baade i Dybden og
Bredden. Arbejdet bliver for let og kedeligt for Eleven, som heller ikke har den
Tilfredsstillelse at kunne sige, at det er »mit Arbejde«. Eleverne ville — ledede paa rette
Maade — lære at tegne efter fritstaaende Genstande og efter Naturen ved de
Hjælpemidler, som Øje og Maal ere i Stand til at give, de ville lære at ordne,
lægge tilrette og begrænse, og de ville lære dette i højere Grad end ved
Fortegningerne, som jo ere lagte tilrette eller »tegnede for.«
Efter Fortegningerne ere det næste Led i Systemet Klodserne. Disses
Anvendelse ved Tegneundervisningen bør være beregnet paa Tilegnelsen af
Perspektivlærens Grundsætninger, samt paa at være Overgangsled fra de allerførste til de
lidt vanskeligere Øvelser. De blive i Reglen benyttede som Slutningsled, som det
højeste Undervisningsmateriale,- og det maa være drøjt for 12-14 Aars Drenge
med livlig Fantasi at sidde i et eller to Aar — selv om det kun er en Time om
Ugen — og studere Klodsernes »maleriske« Egenskaber. De meget faa, som
komme til at tegne efter Gibs, ere i Reglen ogsaa ret triste derved, thi
Gibsmo-dellerne ere afpassede til Undervisningen, det vil sige, at de ere saa kedelige som
mulig, og Forsøgene mislykkes som oftest, da Eleverne ganske ere afvante med
at tænke selvstændigt over en Tegning.
Saa har Skolen gjort sin Pligt. Tegneundervisningen er forbi. Den har allerede
længe været Genstand for Elevernes Mangel paa Agtelse, en Mangel paa Agtelse,
der overførtes paa Læreren, som af de større Drenge ansaas for en forkrøblet
Existens, strandet paa Vejen til Kunstens Templer og endt som Tegnelærer.
Eleverne mærkede, at der var noget galt ved den Tegneundervisning; de
forstod ikke, hvorfor de skulde efterligne Fortegningerne; de fattede ikke den
Udvikling, deres Øje og Opfattelse var Genstand for. Og i dette sidste maa man give
dem Ret.
TEGNEUNDERVISNINGENS METODE OG PLAN
Ved Tegneundervisningen bør der lægges særlig Vægt paa selvstændigt Arbejde,
og Eleven læres gennem Iagttagelse og Sammenligning, Maal og Beregninger til at
komme til klar Bevidsthed om det, der skal tegnes. Undervisningen begynder i
Skolens yngste Klasse for at benytte Børnenes stærke Trang til Billeder og deres
Evne til at udtrykke sig ad Tegningens Vej. Eleverne skulle tegne efter Naturen
og efter virkelige Genstande; de skulle lære at kende Farverne og benytte dem. —
Lad os engang se, hvorledes Undervisningen bør foregaa i en Skoles yngste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
