- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
383

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM TEGNEUNDER VISNING

383

ensformige Øvelser. Firkanten med de fire Afdelinger kan gøres til et Vindu, det
firsidede Prisme kan gøres til en Bænk, idet man samtidig giver Børnene en Bænk
at se paa. Efter 30 Ugers Forløb (et Skoleaar — 42 Uger i 2 Timer) faa Børnene
naturlige Blade at tegne efter, og disse koloreres. Efter to Aars Forløb kunne
Børnene tegne efter Blomster, Blade, Frugter og efter fritstaaende Genstande. Der
tegnes nu efter Skolens naturhistoriske og fysiske Samling, efter Blomster,
Frugter, Blade, Rødder og Stene, efter Legetøj og Afstøbninger, og Farverne benyttes i
videste Udstrækning. Eleverne lære Perspektiv — og Projectionstegning dog uden
al Videnskabelighed.

Dette er, kortelig fremtillet, Fremgangsmaaden. At opsætte en fuldstændig Plan,
med Bestemmelser for hver enkelt Time, er her ikke Plads til, og man maa
forøvrigt være rede til at gøre Forandringer og ændre hist og her, noget som hver"
Lærer bedst selv kan afgøre. — De smaa Klasser har ingen Tegning i Skolen,
de større kun en Time om Ugen. De smaa burde mindst have tre Timer Tegning
om Ugen og de større Klasser to; som Forholdene for Øjeblikket stiller sig, er
der ikke meget Haab om at faa dette gennemført. En eneste Skole her i Byen
har dog gjort Begyndelsen.

TEGNEUNDERVISNINGENS MAAL
Man mærker ofte sin Ubehjælpsomhed, naar man skal fremstille en Tegning,
eller naar man skal forklare noget ved Hjælp af en Tegning, og man slaar sig da
til Ro med den Undskyldning, at man mangler Evner. Det er dog ikke saa
vanskeligt at tegne, som man tror, og med lidt Taalmodighed kan Enhver lære at
tegne. En anden Ting er det, at man maaske ikke har Anlæg for det maleriske.
At lægge noget individuelt, noget af egen Opfattelse ind i en Tegning, at
fremstille Kunst er ét; at efterligne en Ting ganske ligefremt ved Hjælp af Maal og
Beregninger er noget andet. Man kan låve en Tegning, hvor alle Maal og Forhold
ere rigtige, og dog er det ingen Kunsttegning, men den kan dog have sin
Berettigelse og gøre sin Nytte.

Tegningen i Kommuneskolen er hovedsagelig baseret paa Forberedelse til
teknisk Skoles Undervisning, Privatskolernes Undervisning er ikke baseret paa noget
Maal. Systemerne, hvorefter der arbejdes, ere forskellige i de forskellige Skoler,
og det er hovedsagelig Fortegninger, der benyttes som Tegneobjekter.
Undervisningens Maal er uklart og dunkelt, og spørger man, erkendes beredvilligt, at
Tegneundervisningen er et nødvendigt Onde, som meget godt kunde undværes, naar
det ikke var for Traditionens Skyld; derfor er Tegneundervisningen i
Privatskolerne sunken ned paa et Standpunkt, hvor den nærmest virker lattervækkende,
— naar man ikke tager Hensyn til den Tid, der spildes paa den.

Tegning bør være et Middel til Udvikling i forskellige Retninger.
Tegneundervisningens Maal bør være:

at udvikle Elevernes Skønhedssans;

at udvide Elevernes Øje og Opfattelse for Karakteristik, for Maal og Størrelser,
for Begrænsning og Tilrettelægning;

at udvikle Elevernes Sans for Farver og Farvevirkninger;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free