Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
KONFLIKTEN
Man kan sætte sig hen og pusle i Stilhed og flikke en Del »epokegørende«
Reformlove sammen, med Hensyntagen til Povl og Hensyntagen til Per — med
en nogenlunde brugbar Jammerlighed som Resultat. Men den sprængende Vilje,
det trodsende Mod, findes det? Under det almindelige fagmæssige
Lovgivningsarbejde kan det til Nød undværes; til en storpolitisk Konflikt er det absolut
nødvendigt. Ellers er paa Forhaand Sejren usikker, Nederlaget sandsynligt. Forliget i
1894 var med Naturnødvendighed givet flere Aar, før Katastrophen indtraf.
Ministeriet var forberedt derpaa, Folket forberedte sig — durch diese hohle Gasse
musz er kommen.
Vel, lad os sige, Betingelserne er til Stede, og lad os se paa Situationen.
Vi ved, hvorledes den er opstaaet. Ministeriet Hørring, der strax havde
mistænkeliggjort sig ved ikke at turde afgive en Erklæring om at undlade at benytte
Provisorier eller dertil svarende Magtmidler, købte i Sommeren 1898 for x/»
Million Brisantgranater, trods manglende Bemyndigelse af Rigsdagen. Paa forventet
Tillægsbevilling kaldte man det; man undgik derved Provisoriets stødende Klang
— og man naaede det samme. Allerede den Gang maa Ministeriet have været
klar over sin fremtidige Holdning. Forventningen om Tillægsbevillingen har
nemlig sikkert været saare ringe; man kendte jo Venstres Stilling overfor den Slags
extraordinære Militærudgifter, og man kunde ikke regne paa dets Bistand. Da
Selvbevillingen kommer frem i Rigsdagen, forkastes den da ogsaa med fuld éclat
baade i Folketing og Landsting. Det var det lækreste Mistillidsvotum, noget
Ministerium kunde faa at bide i. Men det afficerede det ikke. Det sad jo med sin
gode Tro og sin rene Samvittighed og skaltede og valtede med Landets
Pengemidler til Gavn for Hæren, til Held for os alle. Hvad Forstand havde de
Skolelærere og Bønder paa Brisantgranater?! Nej, vi alene vide, hvad godt er. Og
derfor blæser vi ad Mistillidsvota, Finanslovsvrøvl og Grundlov og det Hele. Akkurat
som i højsalig Frederiks Dage!
Sandelig, det maa være dejlig at være Minister i Dannevang, siden de, der er
det, saa nødig giver Slip derpaa!
Naa, og nu er det, Konflikten dukker op.
Og hvad forstaar saa Venstre ved Konflikten?
Der foreligger ved Regeringens Optræden den mest utvetydige Tilsidesættelse
af Rigsdagens Bevillingsmyndighed. Det viser sig, at man er akkurat ligeglad, hvad
enten Udgifterne bevilliges eller ikke bevilliges, man klarer Situationen alligevel.
Folkets første og saa godt som eneste Ret er det, man har krænket; det er
Fundamenterne for vor Forfatning, der er sparket bort.
Overfor dette har Rigsdagen kun et konsekvent Svar: Naar Ministeriet bliver
siddende paa Trods af vor Afgørelse, sidder det som en stadig Protest mod vor
Ret. Men det Ministerium, der krænker vor Ret, kan vi ikke arbejde sammen
med. Der kan ikke ydes Bevillinger til en Regering, som har vist, at den ikke
holder sig Bevillingerne efterrettelig. Konsekvenserne maatte blive
Finanslovsnæg-telse.
Efter de Taler at dømme som Venstres Ordførere holdt i Rigsdagen, synes
det, som om Venstre ikke opfatter Konflikten paa denne Maade. Den danske,
sindige Bravhed fornægter sig ikke. Heller ikke her tør man gøre Skridtet fuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
