Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VREDE STJÆRNER
413
storffs Tid. Han granskede med sit hvide Hoved helt ned over Papirerne, paa den
magre Ørnenæse sad nu to Par Briller. Kong Christians Død havde ældet
Excel-lensen meget, han var paa én Gang bleven affældig, og hans store Hænder rystede,
naar de vendte Arkene.
Gamle Søster, Adelaide, sad ved Vinduet og hæklede eftertænksomt. Severins
Studier fordrede megen Stilhed og Hensyntagen, og hun tav med sammensnerpet
Mund og indknebne Øjne. Langt inde i Stuerne var der et Uhr, der dikkede,
sindigt, som udmaalte det en anden Tid end den nærværende. Der var en fjærn
uroligt syngende Larm der udenfor Haveporten i Dag, som om Bølgeslaget
forplantede sig helt ind i det stille Hus og gjorde Stemningen mindre tryg.
»Hvad er det for en Larm?« spurgte Excellensen uden at se op fra Aktstykket.
Adelaide sad i Tanker og tabte Masker.
»Larm, kære, jeg hører ingen Larm.«
Og Uhret dikkede sig igen frem til Ørelyd. Bølgeslaget derude jog igen
syngende op imod Excellensens høje Havegitre.
»Vist saa er der noget paa Færde, Menneskene har mistet Respekten, siger jeg
Dig, siden Majestæten døde.«
»Det maa være Vægteren,« sagde Søsteren og tog Masker op.
Stilheden dalede igen ned i Stuen, men dér ude blev det utrygge ved at være,
som en lurende Springflod.
»Men man trommer jo, Trommehvirvler, bedste.«
Og Kirkerup lod Gaasefjerspennen falde og rejste sig vred over Forstyrrelsen,
hans Hænder rystede stærkt, og Munden begyndte at mimre.
»Hvor er Mathilde,« kom det saa vredt, »aldrigen ser man noget til den gode
Pige.«
Adelaide ringede paa den perlebroderede Klokkestreng. Lidt efter meldte
Jomfru Hagenau, at Frøkenen var gaaet ud i Byen straks efter Frokost.
Excellensen blev bleg, han ståk højre Haand ind paa Brystet. Da Jomfruen var
gaaet, bruste han op med hele sin Gammelmands Vrede.
»Dér sér Du altsaa, dér sér Du altsaa, hvad vi faar ud af Børnene, dem vi
ædel-modigen har antaget os som vore egne. Hun gaar ud i Byen nu til hver en Tid
paa Dagen. Og jeg der har forbudt hende det paa det strængeste i disse Tider
fulde af Charlataneri og Fordærvelse.«
Kirkerup greb efter en Stol, hans Knæ rystede.
»Men kære Severin, Pigen er vel inde hos Ahrens at spørge en Smule nyt.«
»Nej hun er ikke, jeg har mærket en stor Forandring med den gode Mathilde,
hun er begyndt — at tale — siger jeg Dig, i disse Dage. Hun taler, siger jeg,
taler sig op, udtaler sig, hun som jeg endeligen har lært at tænke og at tie. Og
naar Du vidste hvad det er for Ideer, hun paa en Gang har faaet, ikke af det gode,
maa jeg be’.«
Excellensen trak sig smaasnakkende og gestikulerende tilbage.
Ti Minutter efter kom Hs. Excellense Gehejmeraad Severin Kirkerup ind til sin
Søster med Tegn paa den største Ophidselse og Forstyrrelse.
»Hvad nu, min bedste.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
