- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
417

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VREDE STJÆRNER

413

»Du — min Dreng,« sagde han overbærende og undrende.

»Min Broder gør kun sin Pligt.« Der var en Annexion i dette »min«.

Mathilde gik hurtigt frem og tilbage i Stuen, det var svært at beherske sig.

»Din Broder,« gentog Excellensen, hørte han forkert, denne fornemme Kulde
i hendes Stemme, som gled Børnene allerede langt bort fra ham, og han sad ene.
Den gamle vilde rejse sig, men han maatte vist have truffet Mathildes Blik, han
faldt tilbage i Stolen, hans Underlæbe hang underlig magtesløst ned.

Længe sad han saaledes og stirrede maalløs paa sine to Broderbørn, der
ligesom søgte ind til hinanden, nu da Uvejret skulde til.at bryde løs.

Men alt var stille, og der kom ingen Ord over hans Læber.

Da Anfaldet var forbi, græd den gamle.

»Og det maa jeg høre af Jer,« jamrede han.

Mathilde talte store og stolte Ord om Æren og Pligten, der gik frem for alt.

»Du, med Dine romantiske Griller I« Stemmen lød nu som en klagende Piben.
»Og Vilhelm, Din Fremtid, er det Takken, Du gi’r mig.«

»Vi har tiet længe nok nu,« Blodet var fløjet hende til Kinderne, »nu vil vi
tale og handle.«

Ind fra Vejen lød. Nationalhymnen som et fjærnt Accompagnement.

»Aa — Onkel«, klagede Vilhelm.

Han gik hurtig over til den gamle Mand, som vilde han gøre alt godt igen, i
Stemmen laa der en Underkastelse og en Opgiven.

Men i det samme var Mathilde der.

»Vilhelm!«

Og hun havde grebet hans Haand, haardt.

Saa rejste Excellensen sig, og han var som forandret i disse faa Minutter, Døden
havde rørt ved ham.

»Kommer der Sorg ind over dette Hus«, og han sænkede Stemmen, saa den
næsten blev grødet »saa kommer det over Dit Hoved, Mathilde, maatte Du aldrig
komme til at fortryde. Jeg har intet Ansvar.

Langsomt, som brudt, gik Gehejmeraaden over imod sin Sovekammerdør, som
bar han paa en stor Byrde, der ikke kunde afrystes.

I Døren vendte han sig om. De to Søskende stod ved hinandens Side, ranke,
op imod alle Familiens sorte Portrætter.

»I vil spille med Livet og Døden, saa tag ogsaa Følgerne,« sagde han stille,
næsten bedrøvet.

Og han gik ind til sin hvide Seng.

III

Straalende Breve, af dem kom der mange i den første Tid. Beretningen om
Kampen ved Bov, den fyldte Luften med store Sejerssyner, der spredte Glans og
Hæder.

Gehejmeraaden laa inde i sin højtopredte Seng og læste de lange Epistler ved
Lampelys. Han tænkte paa sin egen graa Ungdom i de stille Kollegier, den lange
Kamp for Avancementet, alle disse smaa Livstrin, der tilbagelagdes med den smaa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free