Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. i. CUXZXS
KORMAK*
i
At forstaa en Skjald läæver ikke saa faa Forudsætninger, men at tilegne sig
l\ disse lønner sig ikke altid. De digteriske Omskrivninger, Kenningerne,
-X JL. besværliggør i høj Grad Læsningen af et Digt, og selv om man lærer at
forstaa disse, har man sjældent et Udbytte deraf, som svarer til det Arbejde, man
maa sætte ind paa at opnaa Forstaaelsen. Glæden, man faar ved Læsningen, bliver
— hvis den bliver — rent intellektuel, Glæde ved at man kan finde ud af det.
Omskrivningen som digterisk Figur hører ikke alene den oldnordiske Poesi til;
men den vanskelige Form som denne i Skjaldedigtningen havde valgt sig,
udviklede den paa en Maade, som den næppe er bleven udviklet noget andet Sted.
Ken-ningen kan være betegnende og slaaende. Naar Torbjørn hornklofi begynder et
Digt: »Sværdbærerne lytte til«, er denne Betegnelse for Mænd rigtig valgt af en
Skjald, der kvæder for Hirden. Jeg finder det smukt, naar Eyvindr skåldaspillir
i en Skildring af en Kamp taler om »Saarhavet« (d : Blodet), der bruser om
»Sværdenes Næs« (Skjoldet). Men disse to Skjalde have ogsaa i de her citerede Digte
kunnet benytte mindre indviklede Kenninger, da de her have valgt lettere
Versformer, end man sædvanligt brugte. Andre kan have saa stor sproglig Færdighed,
at de kan udtrykke sig uden et for stort Kenningeapparat, men der kan ogsaa
skrives Ting som følgende: »LoÖurs Vens Drik skal frembæres for Mændene,
med mindre Ravnenes Vins Ilds Svingere vrage Dvalins Drik. Jeg beder, at de
prøvede Skjoldtræer med Ørets Munde vil drikke Hjærnehaslens Mænds saare lyse
Mjød. Jeg vil opregne de modige Hvalbodshudlendinge.« .... Og alt dette vil
blot sige: »Jeg vil fremsige et Digt, hvis man vil høre derpaa. Jeg beder, at man
vil det. Jeg vil opregne de modige Islændere« .... Jeg skal forklare et Par af
disse Kenninger. »Hjærnehaslens Mænds lyse Mjød« vil sige Odins Mænds Mjød
d: Mjøden, Odin hentede til Aserne o: Suttungs Mjød o: Digterdrikken d: Digtet.
Men hvad Forbindelse er der mellem Odin og Hjærneskallens Hassel? Hassel er
her vilkaarligt valgt for en hvilkensomhelst Vækst. Det, der vokser paa
Hjærne-skallen, er Haaret, paa oldnordisk: hår. Og her er Bindeleddet, idet et af Odins
Navne er Hår (d: den høje). Forbindelsen er altsaa en blot Lyd. — Og
Hvalbods-hudlendingene er Islænderne, idet Hvalens Bod, Bolig, er Havet, Havets Hud
Isen.
Dette er jo den rene Rebusleg, men der gives virkelige Digtere, der har benyt-
* Moebius* Udgave af Kormaks Saga er benyttet. Oversættelserne give intet Begreb om Venenes Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
