- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
432

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uarie sandholt

BLASFEMI

Derefter syntes jeg, at vi vandrede gennem en anden verdens vide egne,
jeg og den fremmede, og til sidst kom vi til en uhyre plads, hvor
tu-sender af mennesker var forsamlede, og alles øjne var rettede mod en
eneste; jeg har aldrig før set eet menneske samle så mange om sig alene ved sit
ords magt. Deres øjne vogtede på hans læbers bevægelser, på hans ansigts
vekslende spil af udtryk og på hans hænder, der understøttede hans tale. De passede
på ham, som om det gjaldt livet, at ikke et ord gik tabt. Og når jeg så på hans
og på deres ansigter, så begreb jeg, at det gjaldt livet, ti det udstrømmede fra
ham over dem. Ansigter med dødsstivnede sorgfurer, med udslukte øjne og med
sammenbidte tænder blev levende på ny, og der kom smil om bittert fortrukne
munde, men de leende ansigter blev alvorlige. Hans øjne var som to faste
stjær-ner, hvis vejledende lys man altid kunde være sikker på at finde, lisom man altid
finder himlens stjærner på deres bestemte plads, og det var, som om hans ord
blev båret ud over dem på stærke flammer; men over for de svage og enfoldige
dæmpede han sin veltalenheds brand ned til en mild gløden, og der kunde komme
som et slør over hans ansigt, når han talte til de fattige i ånden, hvem det ikke
er giet at forstå det brændende, men kun det lunkne. Således kunde alle forstå
ham; for de stærke i ånden var han en mægtig flammestatue, for de andre en
stille lysning, der dog bortjog det lille mørke fra deres små og fattige sjæle.

Hvem er han? spurte jeg.

Han er den første, der har forstået at tale om kærlighed mellem menneskene,
ikke blot mellem dem, der elsker hverandre, men mellem alle. Han er den første,
der har haft ævne til at samle dem til eet, så der kunde blive lisom eet
verdens-hjærte, i hvilket enhver hørte sit eget hjærte slå.

Vi vendte os og gik bort, og det forekom mig, at vi nærmede os den anden
ende af verden. Dær kom vi til en allé, hvor træerne var galger, og i galgerne
hang der lig ved lig, to rækker, een på hver side.

Hvem er disse mennesker? spurte jeg.

Forbrydere, der senere har villet forvanske hin store mesters lærdomme I
Fanatiske mennesker, der ikke kunde slå sig tåls med hans kærlighedslære, fordi der
af kærlighed aldrig kan tændes fanatisme; kloge hoder, der vilde forbedre hans
lære, fordi den var dem for enfoldig; svage i ånden, der vilde gøre det dumt, som
han havde præget med den rette enfold; digtere, der troede, at de kunde
forskønne hans lære ved smukke og underlige sagn, fordi de ikke fandt den poetisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free