Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
BLASFEMI
forbrydelse, da så jeg straks derefter en større. Ti hans bødler hade snart fundet
værdige efterfølgere, og da de ikke fandt andet at forgribe sig på, se I da tog de
hans lære mellem deres formastelige hænder og handlede ilde med den. Ja, de
satte deres menneskehadende påfund på den som en tornekrone, for at den
hellere skulde indjage skræk end vække kærlighed.
Da de så mente, at der ikke burde tilføjes mere, men heller ikke vilde tillade,
at noet blev taet bort, så pakkede de det hele omhyggelig sammen og satte udenpå
som mærke ordet kristendom, ret som om om de derved vilde oprejse en
skamstøtte for ham, hvis navn de nu kunde bruge ustraffet, fordi han var død og ikke
længere kunde forsvare sig, og hans venner osse var døde. Ja, de gjorde endnu
mer. De begik den blasfemi at kalde denne blanding af een mands ædle, store
tanke og andres uægte, tåbelige — for Guds eget ord.
De tilføjede: Dette skal tros altsammen, og man erfarede senere, som venteligt
var, at næsten ingen fandt på at gøre indvendinger mod det, der var igen af
mesterens egen lære, mens derimod de ringere tilsætninger viste sig at være det
vanskeligste at tro, hvilket atter medførte, at disse særlig anvistes til trosøvelse,
og der blev holdt særlig skarpt tilsyn med, at man troede rettelig på dem.
Og så skete det da, at disse vanskeligere, stridige punkter blev skyld i manges
død, uden at den oprindelige kærlighedslære var i stand til at frelse en eneste, og
Gud tillod, at det blev hængende som en forbandelse over denne religion.
Overalt så jeg statuer af dem, der hade forvansket hans ord, og i gamle
manuskripter så jeg skrevet med gyldne og prægtige bogstaver deres navne, som hade
hjulpet til med at gøre hans lære ukendelig. Og der var lærde, som grundig og
dybsindig forklarede alle forvanskningerne, alt det, som fantasterne, digterne,
drømmerne og de enfoldige hade fundet på, og det voldte dem så vel mere
hovedbrud som det vakte større interesse hos dem, end det, der syntes at være mesterens
egne, endnu uforfalskede ord.
Endnu større var antallet af de herskesyge, som sad inde med denne lære, ja,
sad på den, så ingen kunde rive den fra dem, men enhver hade at tro således,
som de krævede det.
Men til sidst kom jeg til en uhyre plads, og dær stod en mand og talte til en
uoverskuelig skare mennesker; jeg hade ikke troet, een kunde samle så mange
om sig. Alle lå de på knæ; de turde ikke se op på ham, men bøjede deres
ansigter ned mod jorden, og de rystede og græd. De, der lo, blev alvorlige, og de
kummerfuldes sitrende træk stivnedes i forfærdelse. Hans øjne var som to
flakkende vildlys, og hans ansigt var som en forbryders ansigt, som dens, der
forbander. For de stærke i ånden var han et mønster til efterfølgelse, en herlig
vejviser til magt over sjælene, og for de svage en jærnhånd, der slår til jorden, og
som ikke tillader, at man rejser sig højere end på knæ.
Han stod højt oppe over folket og højt, højt oppe over de andre, der osse
herskede over ordet, og fra hans hæslig fordrejede mund hørte jeg denne
bespottelse udgå — og det var tornekronen, de hade sat på den allerede i forvejen
mishandlede kærlighedslære —:
Den, der ikke tror, han skal fordømmes!
KNUD KNUDSEN-HJORTØ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
