Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA KATTEN LØB MED FRIKADELLERNE
459
Det var en Dag, da Alling var ved at indtage sin sædvanlige Plads ved
Middagsbordet, at han fortalte: »Jeg har mødt Brandt paa Gaden i Dag,« og saa’ i det samme
over paa sin lille husmoderlige Kone, der stod foran Terrinen og øste Suppe op.
Fruen blev rød, som et dryppende Blod, søgte at forputte sine Øjne og
mumlede et meget lavmælt og kort: »Saa«.
Alling sad lidt, indtil den værste Rødme var forsvunden, og fortsatte saa: »Han
fortalte mig forresten, at han var bleven forlovet med en meget sød ung Pige.«
Og atter saa Alling paa sin Kone.
Hun rødmede paany, men fik dog presset frem: »Hvornaar er det skét?«
»For en Maaneds Tid siden. Han er herovre for at finde en Lejlighed; de skal
have Bryllup allerede nu i Foraaret.«
Nu begyndte Fru Alling at blive Herre over Situationen og spurgte om, i
hvilken Kant af Byen Brandt havde tænkt at leje? Hvor hans Forlovede var fra?
Hvad hun hed? osv.
Alling fortalte saa meget, som han vidste, at hun var fra Skagen, at Brandt
havde gjort Bekendtskab med hende dér i Sommerferien, at hun var musikalsk
og havde akkompagneret ham ved en Landliggerkoncert og endelig — at hun,
ligesom Fru Alling, hed Maja.
»Forresten bad jeg ham herud til os, og han lovede, han vilde komme til The
en Aften.«
»Det kunde jo være morsomt,« mente Fru Alling, og dermed var den Samtale forbi.
Nu laa Alling som sædvanlig langs ad sin Sopha og røg, og hans Kone sad i
sin Lænestol ved Hovedgærdet, som hun plejede. Hans derimod sov rent over
sig i Dag og kom ikke med i Tableauet. De sad i Mørke, havde ikke tændt Lys,
da Barnet ikke var der, og Samtalen var fuldstændig gaaet istaa. Begge tænkte de
paa det samme: Denne tossede Brandt 1
Alling og hans Kone havde været forlovet et Par Aar før Giftermaalet, og
saasom de i et og alt var pæne, velopdragne Mennesker, havde deres Forlovelse
været saa hæderlig og mønsterværdig, som ønskes kunde.
Fru Alling var født i Viborg, hvor Faderen var Overretssagfører. Alling havde
haft Ansættelse ved samme Byes Latinskole, og fra den Tid stammede deres
Bekendtskab, der efter et Aars Tids Forløb havde ført til Forlovelse.
Overretssagfører Winther stod i Spidsen for en Snes viborggensiske
Patricier-familjer, der havde besluttet at gøre et Forsøg paa at faa den unge, berømte
Violinist Brandt over til sig for at give et Par Koncerter med en otte, fjorten Dages
Mellemrum, og da de havde sikret ham et smukt Honorar, lovede han at komme.
Det var naturligt, at Overretssagføreren i sin Egenskab af Koncerternes
Arrangør modtog den unge Kunstner paa Banegaarden og førte ham til sit Hjem, og
der var heller ingen, der fandt noget mærkeligt i, at Hr. Brandt kom der dagligt
i den Uges Tid, der forløb mellem første og sidste Koncert.
Saa var det Dagen efter Brandts Ankomst, at Overretssagføreren gav stor
Middag til Ære for Kunstneren.
De havde været fire og tyve til Bords; men nu var de spredte omkring i Stuerne,
og kun Spisestuen var forladt og tom, og her løb Frøken Winther ind for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
