Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA KATTEN LØB MED FRIKADELLERNE 177
Efter en Stunds Forløb begyndte det at blive Frøken Winther saa hedt, at hun
fornam, hun blev rødere og rødere; og for dog at skjule lidt af al den Rødme,
bøjede hun sig dybt ned og knipsede et Fnug bort, der havde sat sig paa hendes
Kjole.
— I samme Øjeblik var det, Brandt greb hende om Hovedet med begge
Hænder og kyssede hendes Nakke, — én Gang–-flere Gange–-mange Gange
–mange, mange Gange.
Da lød en Stemme fra Entréen: »Træffer jeg min Forlovede i Dagligstuen?«
Og der blev svaret: »Ja!«
Alling traf alligevel ikke sin Forlovede i Dagligstuen; han traf kun Brandt.
Alling og Brandt var bleven præsenteret for hinanden ved Overretssagførerens
første Middag. Nu hilste de ceremonielt paa hinanden, og mens Allings Øjne løb
spørgende rundt sagde han: »Der blev sagt, jeg kunde træffe min Forlovede her.«
»Som De ser, passer det ikke.« Og Brandt greb sin Hat, bød skyndsomst
Farvel og gik.
Alling flk ikke sin Forlovede at se den Dag. Hun havde lukket sig inde paa sit
Værelse med en »forfærdelig Hovedpine« lod hun sige, og kom ikke frem, saa
længe Alling var i Huset.
Samme Aften gav Brandt sin sidste Koncert; men Frøken Winthers Hovedpine
var stadig saa overvældende, at hun ogsaa nødedes til at give Afkald paa denne
Nydelse.
Morgenen efter rejste Violinisten ....
Alt det sad Fru Alling og gennemgik i Erindringen, mens Alling laa og
spekulerede over, hvad der egentlig var skét den Gang. Han havde aldrig haft rigtig
Rede paa, hvorledes det hængte sammen med denne Brandt.
Den Dag, for Aar tilbage, da han ikke kunde faa sin Kæreste i Tale, og Brandt
saa pludselig havde taget Afsked, forstod han nok, der maatte være skét et eller
andet. Men da hans Forlovede Dagen efter havde modtaget ham med aabne Arme
og det sødeste, mest skyldfri Aasyn, var alt imellem dem som sædvanlig. Og han
havde næsten aldrig siden skænket dette »mystiske« en Tanke.
Kort efter Brandts Afrejse var Alling blevet forflyttet til København og havde
faaet Ansættelse ved Skolen. Og i Hovedstaden var Brandt og Alling nu og da
stødt paa hinanden, først hos fælles Bekendter og senere baade her og der.
De var saa vidt forskellige i et og alt, at der ikke kunde være Tale om
Kammeratskab eller Venskab eller noget saadant dem imellem. Men Alling havde næsten
ingen at omgaas, — sin Forlovede i Viborg, sin Familje i Løgstør, og han følte
sig undertiden noget ensom.
Brandt var ved Mødet med Alling kommen til at tænke paa Frøken Winther,
og syntes det kunde være ganske pudsigt at se — i det mindste hendes Fotografi
igen, og det anede ham, at der fandtes et saadant paa den ordinære Allings
ordinære Skrivebord.
Bekendtskabet førte da med sig, at de gensidig aflagde hinanden nogle smaa
Besøg. Saa havde Brandt faaet Stipendium og var rejst til Udlandet for at uddanne sig
— og Alling til Viborg for at gifte sig. Siden havde de ikke sét hinanden, før de
nu i Formiddags var truffet sammen paa Gaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
