Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
DA KATTEN LØB MED FRIKADELLERNE 462
Alling var virkelig bleven overrasket af sin Kones Rødme ved Middagsbordet,
og nu, da han havde ligget og tænkt lidt frem og tilbage, kom han til det
Resultat, at Brandt sikkert ikke havde opført sig saa nobelt over for hans Forlovede
derovre i Viborg, som hun, denne fine bly Kvinde maatte fordre. Brandt var nok
paa én eller anden Maade kommet til at saare hendes sarte og fine Følelser, og
nu var Alling plump nok til at bede hende modtage Brandt her i hendes eget
Hjem I Ja, han var en rigtig Tølper, var han. Men han skulde nok se at faa hende
forklaret, at Brandt i Grunden var et godt og bravt Menneske, selv om hans
Opførsel ikke altid var saa ulastelig, som man burde fordre. Men man maatte bære
over med ham, i Fald hans Optræden nu og da kunde saare mere fintfølende
Mennesker.
Saaledes tænkte Alling uden at ane eller vide, at der her kunde være Tale mere
om Kys end om saarende Ord. Men pludselig blev baade Allings og hans Kones
tavse Betragtninger afbrudte ved, at Hans var vaagnet og begyndte at smaapylre
inde i Sovekamret. Fru Alling rejste sig straks for at gaa ind og pusle om ham;
men først tændte hun Lampen for sin Mand og gav ham et Par blide Kys.
Nogle Aftener senere havde Allings den Fornøjelse at have Hr. Brandt til The.
Fru Alling var fuldstændig i Ligevægt. Egentlig havde denne Kyssehistorie
forekommet hende som noget, der ikke rigtig vedrørte hende, eller noget der laa
langt tilbage i Tiden, næsten som da hun gik i Skole. Det forekom hende ogsaa
højst besynderlig, at hun kunde være dum nok til at blive blussende rød, bare
fordi hendes Mand fortalte om denne uvedkommende Brandts Forlovelse.
For yderligere i Brandts Nærværelse at pointere sin ildfaste Ærbarhed og
husmoderlige Værdighed havde hun den Aften garderet sig bag sit stiveste og største
Smækforklæde og ventede paa sin Gæst i fuldkommen behersket Sindsstemning.
Brandt var lutter Liv og Lystighed ved Thebordet, fortalte en Masse muntre
Historier og fik baade den tørre Alling og den reserverte Frue til at smile og le
Gang efter Gang. Og det trak længe ud, før man rejste sig fra Bordet. Omsider
blev man dog færdige, og Herrerne gik over paa Allings Værelse, for at ryge. Lidt
efter bragte Fru Alling Portvinskaraflen og bød sin Gæst Godnat.
Til en Begyndelse vidste Brandt ikke rigtig, hvad han skulde stille op med den
træede Alling. Han havde aldrig brudt sig synderlig om ham; men nu sad han jo
her i hans bløde Lænestol med en fortræffelig Cigar og en god Portvin — og
indskrænke sig til at se paa hinanden vilde vist ogsaa falde noget kedsommeligt i
Længden.
Det var den Omstændighed, at Brandt i Sommer var bleven forliebt i denne
lille Maja deroppe i Skagen, der havde bragt ham til at tænke paa sit gamle
vi-borggensiske Sværmeri af samme Navn. Og da Brandt forleden havde standset
Alling paa Gaden, var det med det Forsæt at lokke ham til en Invitation, for han
fik pludselig den Idé, at det kunde være ganske morsomt endnu en Gang at se
forhenværende Frøken Maja Winther. Hans lille Forlovede havde virkelig ofte, ved
sin provincielle Naivetet og sit Navn, bragt ham til at tænke paa samme Dame.
Nu havde han altsaa atter haft Lejlighed til at betragte nævnte Person og til at
gøre sine Sammenligninger, der alle var faldne ud i Favør af hans fraværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
