Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA KATTEN LØB MED FRIKADELLERNE
463
Forlovede, og hans Mission i det Allingske Hus var endt. Men nu sad han her
og kunde alligevel ikke bekvemme sig til at gaa.
»Har De saa fundet Dem en Lejlighed?« spurgte Alling.
»Jeg tænker det næsten. Jeg har sét paa en ved Søerne, som jeg synes kunde
passe til et nygift Par.«
»Skal De snart have Bryllup?«
»Det haaber jeg. Man bliver s’gu træt af det Ungkarle-Menageri. Se nu, hvor
nydeligt Deres Frue forstod at arrangere saadan en lille Theaften. Kan man tænke
sig noget mere indbydende end saadan en ung Husmor, der staar dér bag sin
blanke, snurrende Themaskine og skænker og byder rundt og sér saa umaadelig
sød ud, fordi der er denne Kontrast mellem Alderen og Værdigheden?«
»Ja, de huslige Kvinder kan være meget tiltalende,« sagde Alling lidt tonløst
og saa forskende paa sin Gæst.
Brandt smilte ironisk. Han fandt at Svaret faldt noget køligt. »Hvad om man
forsøgte at stikke en Tændstik til Pinden,« tænkte Brandt, »det kunde s’gu være
ganske grinagtigt.« Og saa tog han fat paany.
»Ja, hvad var der overhovedet ved Livet, om vi ikke havde disse fortryllende
Skabninger til at svirre omkring os ? — Disse lette, lyse Skabninger med gyldent
Haar og trofaste, blaa Øjne. Hvor er det ikke en Lise at vende hjem til dem efter
lange Rejser. Altid maa jeg vende tilbage til dem. Jeg har altid haft mine
Sværmerier og mine Elskerinder blandt de lyse Kvinder, og nu — nu skal jeg giftes
med én af dem.«
»Men,« sagde Alling, »jeg synes nu, at Kvinden først og fremmest skal være
huslig.«
»Ogsaa de huslige Sysler klæder disse lyse Kvinder med de blaa Øjne. — Og
hvor kan de ikke være moderlige i deres Omsorg, baade for Mand og Barn!
Saadan en lille lys Skabning, der næppe selv er andet end et Barn, jeg kan se hende
sidde og vugge sit eget Barn paa Skødet, pusle omkring det, lægge det til sit
hvide Bryst og lade det drikke den hvide Mælk, til Barnet bliver rødt og rundt
sødt og sundt; og hun smiler omkap med det, glæder sig over det, lærer det at
sige Far og Mor og at støtte paa sine hjælpeløse, smaa Fødder. Ja, en ung Mor
er bedaarende.«
»De huslige Kvinder er ogsaa som oftest gode Mødre,« udbrød Alling. Men
Brandt fortsatte, tilsyneladende uden at vente noget Medhold.
»Og hvor de elsker hengivent 1 Altid er de saa blide og uselviske, aldrig kan
de gøre nok for den, de elsker; — aldrig kan de give nok. Har man deres lyse
Legeme inde i sin Favn, saa er de som én eneste stor Hengivelse. Man føier,
hvor de er fyldte af Viljen til at give, give — give Alt: Deres Mund saa rød,
deres Øjne blaa, deres hvide Barm og hele deres lyse Legeme.«
Alling begyndte at faa det lidt varmt. Det var ham ikke muligt vedblivende at
koncentrere sine Tanker om Kvindens huslige Egenskaber aléne. Hans Tanker
maatte sysle med helt andre Evner hos det andet Køn. Brandt anede det, smilte
skævt og tænkte: »Nu endelig gaar der Ild i Pinden.«
Og saa blev han ved: »Endogsaa naar de sover, kan man komme og vække dem
og løfte dem op i sine Arme og bære dem hen, hvor man selv vil. Og deres Lege-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
