Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
DA KATTEN LØB MED FRIKADELLERNE 464
mer knuger sig imod os og følger, følger, — hvorhen vi fører dem og saa langt,
vi vil.«
Brandt rejste sig og løftede sit Glas: »Skal vi tømme en Skaal for de blide,
lyse Kvinder?«
De klinkede og tømte deres Glas, og saa tog Brandt Afsked. Alling hjalp ham
Frakken paa ude i Entréen og fulgte ham til Døren.
Da Alling atter stod i sin Stue, tog han sig uvilkaarlig til Hovedet. Han var
helt ør af Brandts Ord. De summede for hans Øren og flimrede for hans Øjne,
disse »blide, lyse Kvinder«, der var saa følgagtige. Han hængte Piben paa
Pibe-brædtet: »blide Kvinder«, summede det. Han slukkede sin Lampe: »lyse
Kvinder«, flimrede den rundt i Mørket; — og saa traadte han over Tærskelen til
Sovekamret. — Og dér — dér laa jo hans »blide, lyse Kvinde«, dér hvilte hun
mellem de hvide Lagen og med sin lyse Fletning ned over den hvide Pude.
Og han greb den lille Lampe af Amplen og saa’ betaget paa hende; »Se, hvor
hendes sunde Barm bølger op og ned, op og ned. Se hvor sødt hun hviler med
Haanden unden Kinden. — Og dér nede ved det røde Tæppe stikker hendes
hvide Fod [frem, og der højere oppe hendes hvide Knæ. — Du dejlige, lyse
Kvinde I Jeg vil løfte dig op i mine Arme og bære din Hengivenhed ind til mig
— ind i mit eget Sovekammer. Dér vil jeg have dig, og du følger mig, du lyse,
blide Kvinde!«
Han vendte sig hurtigt for at skille sig ved Lampen.–Da skéte det, at
han kom til at støde til Vuggen, og Hans ståk i at skrige.
Saa vaagnede Fru Maja og satte sig op i Sengen med et hastigt Tag: »Gud,
Peter! Det var godt, at jeg blev vækket. Jeg har glemt at gemme Frikadellerne
for Katten.«
Den lille Kone ståk sine smaa hvide Fødder i sine smaa røde Tøfler, puttede
Sutten i Drengens Mund, tog Lampen og gik for at skærme sine Frikadeller.
Og Alling stod i det bælgmørke Sovekammer og hørte sin huslige Kones
tøffel-slæbende Trin nedad den kolde endeløse Korridor.
Hans havde atter tabt Sutten og skreg vildere og vildere.
MARIE AAKJÆR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
