Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 DE PESTSLAGNES FADER
Den unge jomfru standsede sin gråd,
vi regnede alt efter, at vi mangled’
nu ikkun tredve dage. —
Da endelig jeg søgte søvnens hvile,
jeg lagde mig på lejet og sov ind.
I drømme så jeg, at i lette tåger
kom mine døde døtre mod mig hen,
de holdt hinandens hænder, og de stirred’
med sælsom stråleglans i deres blik,
og lovende mig evig fred i graven
mer svævede end gik de stille hen
at hilse paa de sovende, de kære.
De bøjede sig over deres moder
og over barnet i den lille vugge —
så lagde de de blålig-hvide hænder
fast på min yngste datter. —
Da fo’r jeg op, forbandede de døde,
og vildt jeg råbte: »Hatfe, o min HatfeU
Straks kom hun som en fugl så tyst ad tæppet
hun kasted’ sig med kærtegn om min hals
og kyssed’ mig så inderligt og blødt.
Og så først vidste jeg, at Hatfe leved,
da jeg fornam det unge hjærteslag
og følte, hvor det hamred’ mod mit eget.
Men da det gryede ad dag — da kom det.
Min datterlü–- —––––
Men hvorfor skal jeg spile smertens vinger,
den grumme død tog dog mit hjærtes bedste,
her i min favn hun stønned’ livet ud.
Den stund, den var som rædslers rædselsstund,
da dødens smærter hendes legem vred,
og da hun bad: »O, red mig, red mig, fader I«
Men munden var så rød som bær, der modnes,
ja, som en rosenknop, der åbner sig.
Sådan hun døde, datter min, sådan —
ak, at mit hjærte ikke sprang som glas I
Skøn var hun som en engel, selv i døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
