Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
DET STORE SKISMA
for Menigheden, hvad der atter bevirkede Opførelsen af et nyt, det 7ende
Forsamlingshus. Herom giver Historien følgende paalidelige Oplysninger:
Det var en solklar Sommersøndag. Syd for Byen med Udsigt til det blaa,
skinnende Hav havde Knud samlet sine trofaste. Mødestedet var en brunsveden
Græsmark i Læ af en pjusket og forkrøblet Granskov. Han stod paa en raat
sammentømret Talerstol. Foran bredte sig flere Rækker Fjællebænke. Paa dem sad, forrest
en Skare bedagede, alvorlige Matroner, bagerst en Flok krumbøjede,
slidmær-kede Mænd. Bag ved dem igen stod en Sværm Badegæster med Haandklædet over
Skulderen, Cigar eller Cigaret i Munden. Deres lyse, spraglede Sommerdragter
ståk grelt af mod de tunge, sorte og graa Farver, som særtegnede den forsamlede
Almues Klædedragt.
Knud slog ud med Haanden:
»Nu jeg staar her og skuer ud over min Fødestad, mindes jeg saa grant en lille
Episode, skønt den ligger 40 Aar tilbage i Tiden: En lille Dreng trasker afsted
med 4 Skilling i sin Lomme for at købe Brød til at dulme Hungerens værste
Kvaler der hjemme i Hytten. Der er Hul paa hans Træsko, Gadepytternes Vand
slubrer igennem og gør hans Fødder vaade — vaade og iskolde. Men det er der
ingen der ser. Derimod lægger alle Mærke til hans Bukser. De er syede af hans
Moder, syede af et farvet Dynevaar. De hænger som Sække om hans Ben,
Striberne skinner igennem, saa alle kan se, de er lavede af et Dynevaar. Og Folk
ler over hele Ansigtet, og Gadedrengene pifter i Fingrene og raaber Skældsord
efter ham. Da løfter Drengen stolt sit Hovede; han mindes Ordene: »Den mindste
paa Jorden skal blive den største i Himmeriges Rige«.
Den lille Dreng, det var mig«.
Kunstpavse. Stor Bevægelse blandt Tilhørerne. De bedagede Matroner snød
deres Næser eller hulkede højt af hjærtegreben Rørelse, over at den Guds Mand
havde haft det saa drøjt i sin Barndom. Mændene rettede et Øjeblik de slidbøjede
Rygge og skelede halvt misundeligt, halvt ærbødigt hen paa Prædikanten, medens
de tænkte: »Ja, han har nu alligevel bragt det vidt, 5000 Kroner om Aaret, tyk
Guldkæde tværs over Maven, fine, sorte Klæder — ak jal« — De kurtiserende
Badegæster lo ret muntert.
Gudmundsen tog denne Lattermildhed højst unaadigt op og gjorde en lille
Afstikker fra Teksten:
»Hvis I der henne med de dampende Cigarer havde en lille Smule
Velopdragenhed, saa vilde I ikke gøre Nar af det, som er enfoldige Guds Børn helligt og
dyrebart. Og hvis I kendte jer selv og den Skæbne, der venter jer, da vilde
Angerens Taarer trille ned ad jere Kinder, som Faarelorte triller ned ad
Bjærgskraa-ninger. Men nu kender I jer ikke selv. Udvortes er I dejlige at se til som kalkede
Grave; indvortes er I fulde af alskens Urenhed: Begær, Liderlighed, Gudløshed. I
haaner de hellige for deres ynkværdige Udseende og kalder dem en Flok skabede
Faar; men sandelig siger jeg eder: Guds Børn har deres Dejlighed indvortes, og
den skal klarligen aabenbares hin forfærdelige Dag, da Herrens Udvalgte skal
indgaa til evig Salighed, mens de ugudelige skal nedstyrtes i Helvedes flammende
Svælg, hvor der er Graad og Tænders Gnidsel.
For Resten har vi Politiets Tilladelse til at være her; saa I kan gærne gaa jer Vej.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
