Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NY DANSK LYRIK
491
For de eje
Glød og Glans af mine Drømme,
blundende i Bægrets Sømme;
eje Sange
dybt i Duftens skjulte Gange,
blysomt, blide,
fablet frem ved Skumringstide
naar jeg længtes —
Hungrig slaar man ned i saadanne Vers, hvor Tvivlen om, at det er en Kvinde der
har født dem, overhovedet ikke dukker frem.
Et yndigt Digt som »Sne«, i hvis Rytmer der virkeligt er et mildt og langmodigt
Snefald, vilde, skrevet af en Mand, have et lille Skær af Sentimentalitet.
Derfor er det heller ikke de næsten mandige og altfor Heineske Digte som »Tak«
eller »For Madonnas Alter« eller det altfor Thor Lange’ske »Sang«, man vender-tilbage
til, men en saadan stilfærdig og sanddru Bekendelse:
Alle Blomster i min Stue de faln^er og dør hen,
— jeg har endnu ikke lært at være god foruden Lykke.
Mine hede tunge Taarer ned i Blomstens Bladeskygge
de gør ondt — o, tag de Blomster, tag dem med dig bort igenl«
Dette Digt — ligesom et andet »Længsel«, det dybeste af dem alle, — stammer
maaske fra en senere Periode end de andre: Indholdet er stærkere og mere livsprøvet,
Udtrykket lidenskabeligere.
Men ved Siden af saadanne personlige Følelsesdigte er der Naturstemninger, som
præcist giver Gryets og Skumringens Usanselighed, ikke beskrivende, men smeltende
sammen med Sindets Andagt. Og saa er der andre igen, hvor det er Fantasien i
Maleriet og i Billederne, der skaber noget ualmindeligt. Disse ere de mandigste.
Stærk Stemningsmagt og Farvegivning er der i Digtet om de graa Novemberskove,
hvor »vi saa’ tause Fugle sove«, og hvor pludselig en »Sø af Luer bølged ud fra alle
Tuer, bobled op om Elierod« og skabte en Magi og en Sympati mellem To, »under
Stjerner straalet vaagen.«
Saa suggestive, stærke Linjer har det:
»over Ve og Vintervaade
gennem lange Fraværsstunder
lyser dette Aftenunder.«
Digtet »I Nattens Dyb« har i en Beskrivelse af et Skovdybs Stilhed en Fantasi saa
synsk:
Hvor Kilden i sit Fald stivner til koldt Krystal
hvor Planterne aldrig gror
eller gløde — kun sover —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
