- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
498

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KARL SCHRØDER

MANDEN, DER KEDER SIG*

SVAR TIL HR. K. R.

Der var engang en stor dansk Politiker, der sagde, eller i al Fald blev
beskyldt for at have sagt, i et Partimøde, at man maatte have en ny
Politik hvert andet Aar. To Aar, det var det længste, Vælgerne kunde holde
ud at høre paa en Melodi, og det var egentlig længere, end de agerende Politikere
kunde holde ud at spille den Melodi. Naar to Aar var gaaet, saa var de gamle Ord
udslidte, saa maatte der siges noget nyt.

Den store Politiker staar nu i andet Plan, og de sidste 5 Aar har sat hans
politiske Leveregel helt ud af Kurs. Hvilket er Skade. Thi han havde vist været
Mand for at forhindre, at de politiserende Herrer i Studentersamfundet kom til
at kede sig saa ukristelig — som Hr. K. R.s Artikel i > Vagten »s sidste Nr. viser,
de gør.

Det, Hr. K. R. har at indvende mod Venstrereformpartiet, er tre Ting. Først, at
det gør sine Ting saa Pokkers kedsommeligt. Dernæst, at det driver det for vidt
i Lovmageri og særlig tager Thotts Skattelove for alvorlige. Og endelig, at det
ikke sætter mere Kraft paa for at faa væltet Ministeriet.

Det med Kedsomheden, det er der lidt om. Der var somme Tider
morsommere i Venstre i gamle Dage. Der var flere store Mænd, der stod op en Gang
imellem og holdt nogle Pokkers flotte Taler med store Vuer og Vid og Lyrik,
og Slag i Bolledejgen. Det kedelige var, at de samme udmærkede Førere iøvrigt
ledede Venstres Politik ad Helvede til og for største Delen selv løb ad Lars
Dinesen til, saa snart det kunde lade sig gøre. Der er kommen en Reaktion mod
den stærke Jagen efter at more et højtæret Vælgerfolk. Venstrereformpartiets
Førere lægger ikke særlig an paa at holde flotte Taler. Derimod er det til Dato gaaet
frem ved alle Valg, og det er blevet stærkere og det har holdt sammen.

Mon ikke al dette Sammenhold og navnlig al denne Tale om Sammenhold
ogsaa keder Hr. K. R. Han skulde tage og undersøge Stemningen ude i Landets
Venstre. Saa vil han finde, at Venstrereformpartiet har en Tilslutning og nyder
en Tillid, som intet Venstreparti har haft de sidste 20 Aar. Og Granden hertil er
især den, al det holder sammen. Venstres Vælgere vilde, at det skulde være enigt,

* Da ovenstaaende Artikel — hvis Forfatter, Hr. L. Thastum, er Redaktionssekretær ved det ansete Venstreblad »Aalborg
Amtstidende« — er kommen »Vagten« for sent i Hænde, til at Hr. K. R. kunde gøre sig bekendt med den og faa svaret
allerede i dette Hæfte, vil Hr. K. R.s eventuelle Gensvar først fremkomme i »Vagtenas næste Hæfte. Red.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free