Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIK SAKDHOLT
HVIDE FAAR
Det er hen mod Solnedgang en Vintereftermiddag paa Vinstrup.
Proprietæren fra Kjærsgaard er kommen med sin Frue paa tilfældig Visit, og oppe
i den høje Stuebvgnings Dagligstue gaar Samtalen livlig — mellem
Herrerne om Svin og Møg, mellem Fruerne om Pynt og Egnens pikante Nyt.
Ogsaa Gaardens unge Frøken, Gertrud, er til Stede, men hende er Samtalen
forlængst bleven uudholdelig. Hun har flyttet sig bort og hører intet mer. Saa
underlig nervøs har hun været, siden Posten i Morges kom. Nu sidder hun tavs og
tankefuld ved sin sædvanlige Vindusplads og stirrer ud over den tomme, snedækte
Gaard, hvor den fremmede, gamle Karosse hölder foran den graaslidte
Arbejdsvogn.
Ikke et Væsen øjnes derude. Høj og blaaklar Luft lyser over den hvide Plads,
og Vinden er ren og rensende frisk.
Den unge Frøken sidder med Haand under Kind og grunder-frem og tilbage:
Skal hun saa? Skal hun? Det kunde være dejligt at holde Nytaarsdag alene med
sin Ven i den foreslaaede fjærne By . . .
Henne fra den mørke Staldbygning, der afgrænser Gaardsrummet mod Vest,
titter pludselig et af Faarene frem. Det ser sig om L den hvide Gaard, tripper saa
nogle Skridt videre, og standser igen.
Et andet følger efter. Et til. Og ét til.
Alle standser de lidt tvivlraadige. f
Men flere og flere Faar kommer ud af Stalden .... Nu er en Snes Stykker
allerede samlede.
Da vokser Modet I
Frem over Gaardspladsens hvide Sne løber de i lang Række, et bag et andet
.... og standser først helt borte i Gaardens fjærneste Udkant, hvor Vandtruget
venter dem.
Alle drikker . . holder saa pludselig op, ser sig om og drikker igen, længere
end før.
Men saa fryser de allerede, og atter løber de da, en efter en, over Gaarden
tilbage til den lune, hjemlige Faarefold.
Dog — ét, et lille Faar, bliver tilbage. Det drikker ikke mere, men det staar
saa tankefuldt og skræver paa sine skæve Ben, mens det kikker drømmende ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
