Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE
Saa lægger jeg mig stille ned og græder
Over min tabte Fred, mit bitre Savn,
Og Skovens Stilhed favner mildt min Hulken
Og i min Hulken favner den dit Navn.
TRAGEDIE
Hun hvisked: »Du véd ej, hvor smuk jeg er —
Du har jo kun sét mit Hoved,
Men alt skal du se og eje alt,
Hvis du holder hvad du loved.«
Hun var skjøn; — han var ung, han var hed og var Mand
Havde lovet mer end sin Ære,
Og hun leged med ham og gøgled for ham —
Han var Mand —• og hun var Hetære.
Han holdt sit Løfte, og hun holdt sit;
Han gik til Grunde; det maatte saa være,
Thi han elskede hende — han var kun en Mand
— Og hun var Hetære.
ELSKOV
Da hed og henrykt jeg betaget stirred
Paa dine hvide Formers Skønhedslinjer,
Da skjælved Sjælen, hver en Nerve dirred,
Thi al din hvide Skjønheds Bølgelinjer
For første Gang mit Elskerøje saa’.
Jeg knæled — mine Kys faldt hede, vilde
Som Sol og Hagl paa al din Skjønheds Fylde,
Og der, hvor Livets Pulsslag hedest føles, .
Der dvæled Læberne i sindssyg Sugen —
Og du var min og skjælved i min Favn.
Nu er du borte — hjemløst er mit Kys,
Og uden Favntag mine Lænders Længsel —
Men gjennem mine vaagne Drømme glider
Din marmorhvide Skjønheds Bølgelinjer.
ALPHONSE WALLEEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
