Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s 524
FORSPIL TIL ET ÆVENTYRDRAMA
vække dig; men jeg har ikke hjærte til at fordærve mine medmenneskers
lyksalighed. Du sover som en gavtyv; din snorken er bedårende i mine øren som
ellers kun kammerpigen, Lises stemme. — Jeg vil osse sove, men vågne straks
igen, så snart der kommer noen. (Lægger sig.) Der kommer ingen. (Sover ind.)
(Et vindu åbnes i slottet; Prins Johan lister sig forsigtig ud og når
hen til skildvagterne.)
PRINS JOHAN
gar støj: Claus rører sig og snorker temmelig højt.
Det er ret, min ven I snork bare til, så ingen hører mig. Imens lister jeg bort.
(Går hen til højre.) Nu kan de for min skyld gærne vågne alle sammen, osse
over-kammerherreindens væmmelige moppe, der altid plejede at sladre til hende med
sin næsvise gøen, så snart man vendte sig i sin seng, det servile kreatur af en
spytslikkeri Ha, hal men den vågner ikke. Nu hænger den stift paa hendes
dørlås, med den ellers så tjenstvillige tunge langt ude af det sure hofmandsfjæs.
(Rækker sig.) Ah, jeg føier, jeg blir rask; jeg er det allerede. Den friske luft gir
kraft, og natten dristighed, og tanken om hende gir mig mod til at vove alt.
Farvel, du gamle mugne slot med dit grønt-irrede kobbertag og dine sure voldgrave!
Her har jeg mugnet længe nok; snart var jeg blevet grøn og gul af kedsomhed
og af at ligge stille, men nu er det forbi. Hun, som jeg søger, og som jeg vil
finde, hun er ikke sådan. Hun er frisk som rindende vand — her er vandet
råddent — og hendes øjne er som nypoleret kobber, skinnende — her er glansen
irret bort —•; sød er hun; her er alting surt. Farvel I
Endskønt — det er en skam at rejse uden at efterlade sig et budskab. Ham her
kan jeg prægtig bruge. (Går hen til Bastian, stikker ham en knebel i munden, binder hans hænder
og fødder og slæber ham et stykke hen til højre. Bastian vågner, sidder op, forvildet.) Der er ikke
noet at glo sådan efter; luk heller dine øren op, dem har du mere brug for i
øjeblikket. Her blir du, til de finder dig, og når de tar kneblen af dig, fortæller du dem, at jeg
er rejst min vej. Hils kongen og sig, at jeg spytter på hans kongerige; jeg vilde
ikke ta det op på en mødding. Og hvis han ikke slår dig ihjel efter det, så
fortæl endvidere, at jeg drager ud for at finde et bedre og desuden en kone til at
være dronning over det. Hils hoffets damer og la dem vide, at jeg blæser ad dem alle
sammen! Selv om man plukked dem itu og søgte de allerdejligste stykker ud og satte
dem sammen til en kvinde, så vilde hun ikke være noet mod den, som jeg skal ud
og søge op. Hils doktoren og skæld ham ud og spark ham fra mig; jeg kan desværre
ikke selv. Han er en æsel, sig det. Det var ham, der lod mig indespærre som syg
og gal i et helt år; gid han selv må få alle de sygdomme, han har påduttet mig,
fordi hans majestæt fatter vilde ha, jeg skulde være syg. Hvis jeg noensinde
kommer tilbage og opdager, at han er fræk nok til ikke at være død endnu, så skal
jeg kvæle ham i alle de piller og pulvere, som han har læsset af i mig. Sig ham
alt det. Hører du I Vil du nikke, din skurk, at jeg kan se, du har forstået mig!
(Bastian nikker.) Hils hele landet og sig, at her er alting blevet surt, at floderne
løber med det bare æddike, og at her aldrig burde dyrkes andet end surkål, agurker
og skovkrabber. Sig til prins Peter, som sagtens skal være tronfølger i stedet for
mig, at når han blir konge, skal han la løverne slette ud af rigsvåbenet, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
