Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5S2
ERIK WAAGE
Udvé. Og Digteren i ham vaagnede. Han havde saa Meget paa Hjerte, det, som
pietetsfulde Læsere nu vil gøre sig den Ulejlighed at finde i hans Digte og i mere
legemlig Form i Dramaet »Evige Mure«.
Den personlige Baggrund har »Evige Mure« i den Medfart, Waage led i
Anledning af Børsdigtet. Et idealistisk Menneske, som han, maatte naturligt se
Konsekvenserne i Forstørrelsesglas.
Om Skuespillets Tilblivelse fortalte han iøvrigt, at han en Dag læste en Akt af
Shakespeares »Hamlet«, og at det da pludselig slog ned i ham, hvor meget klogere
Polonius var i vore Dage, og han skabte den originale Figur Kansleren.
Han tænkte ikke over, at denne reelt maatte blive Hovedpersonen, fordi
Pendanten til Hamlet, Prinsen, den formelle Hovedperson, blev mindre betydelig i
samme Forhold som hans Kansler blev ham overlegen. Waages udprægede
Retfærdighedssans og nøgterne Fordeling af Lys og Skygge bød ham yderligere at
lade Ærkebiskoppen være en klog Mand, som tænkte fundamentale Tanker for sin
Fyrste. De Tanker, der uvilkaarlig skulde fødes hos Prinsen og tejse de evige
Mure om ham paa alle Kanter for at motivere hans Selvmord, blev udtalte af hans
Omgivelser, saa at den sceniske Interesse gik over paa dem.
»Evige Mure«, som vel nu burde opføres og vække »Det fri Teater« af en lang
og usund Dvale, kunde næppe tænkes spillet paa en regulær Scene, fordi det
dramatiske Tyngdepunkt er forrykket, og fordi Epilogen uventet indfører nyt Syn
paa Kansleren. Scenen taaler ikke slige forklarende Tilbageblik, hvor Forfatteren
meddeler, hvad han har glemt at skildre i en Figur; Scenen kræver logisk
Udvikling og Belysning, saa at vedkommende Person efterhaanden afslører sig. Men
er dette Skuespil ikke scenisk, ogsaa fordi det er knapt i sin Form og savner den
Bredde, et almindeligt »Publikum« fordrer af Teaterstykker, saa er det til
Gengæld meget dramatisk, og et literært opdraget Publikum vilde se det med fidd
Forstaaelse. Det rummer fortrinlige Roller til Nyskaben og yderst virkningsfulde
plastiske Optrin.
For en I^eser vil det rumme Summen af en begavet, 30-aarig Mands
mangelunde splittede Tanker i Figurers Form. Den naive Idealist og Himmelstormer,
den hjertevindende, skeptiske Kyniker, den humane Mystiker og hvad ved jeg?
Betegnende for Waage bliver maaske derved ogsaa de 3 Arbejder, hans Pen og
maaske endnu mere hans Tanker syslede med i det sidste Leveaar: En Bog om
Walther von der Vogelweide med Oversættelser af denne Sangers Digte,
Blasfemiens Historie og en Doktordisputats om Lessings religionsfilosofiske Idéer.
Dette tyder vistnok paa, at Waage, om han havde levet, snarere var blevet
videnskabelig Forfatter end Digter.
––Derinde i Hospitalets Lindegaard talte vi sammen; saa rejste han hjem
til sin Faders Præstegaard i Herlufmagle, men kom imellem til København og
besøgte mig al Tid. Da han nu i Sommer atter laa paa Frederiks Hospital af den
snigende Sukkersyge, sad jeg næsten daglig ved hans Seng. Al Tid var han livlig
i Aanden, men udtæret og mat. Al Tid syslende med Idéer, al Tid for svag til at
arbejde med dem.
Efter Venners Raad rejste han for nogle Maaneder siden til Neuenahr, kom saa
tilbage og — nu kommer Budskabet om hans Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
