Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
OVE RODE
Vor Tids unge Mand er den omvendte Harlekin. Det er Ove Rodes Fortjeneste
at have gjort hans Konturer skarpe i Bogen om Harlekins Omvendelse.
Denne Figurs Psykologi stiller ikke store Fordringer til Sjælekundskab. Det er
andre Evner, der gør sig gældende ved Tegningen af hans Fysiognomi. Han er
sammensat af faa og lidet indviklede Egenskaber. Han er først og sidst Lyriker,
en Upaal idelig, en Stemningsrytter, der rider efter Klang og Toner og Fanfarer,
men hvem en Sag aldrig brænder hans Sjæl igennem. Han er derfor i ypperlig
Grad egnet til at være Farcefigur. Og saaledes har Forfatteren tegnet ham og lagt
sin Komedie over ham. Som saadan stilles han ikke i noget oplysende Forhold til
en bestemt Idé og dens Væxt i en Menneskesjæl, hans Væsen er udtømt i hans
Elskovsforhold og hans formelle Stilling til sine Venner og den Sag, han giver
sin Ungdom og forraader.
Harlekin er farlig. Hans stemningsfyldte Væsen er bedaarende, han finder
festlige og vittige Ord for sine Tanker, han kan blive dyb og følsom, og han giver
sig saa ganske hen i Øjeblikket, at han uvilkaaarligt river sine Omgivelser med
og bliver Mænds og Kvinders Yndling. Han faar Ry for at være aaben og
hensynsløs: det er nemlig altid de tilfældigt tilstedeværende, der faar Del i hans
Stemning og bliver Objekter for hans Humør. Men saa er der heller ikke mere i
ham. Han er blot Akkorder, men ikke Melodi. Sin Elskov deler han, kvindekær
og kvindesvag, mellem Nattens Piger og den unge Kvinde, der har givet ham en
Elskov, der aldrig spørger, og hans Had til Samfundet, hvis Forhold til
Menneskets evige Fremskridt er som Kattens til Rotten, flakker for Pustet fra hans
Humør.
Han hører til dem, der altid vil forraade den Sag, de giver deres Tilslutning.
Naar den første Rus er ovre, og den daglige Kamp begynder med alle de smaa
Træfninger, der ikke altid giver Stemningen Luft under Vingerne, saa er
Harlekin en skønne Dag borte. Han har faaet Hjemve (I) efter sin Barndom, hvor Byens
ansete Mænd — Pjerrot og Cassander— tog ham paa Skøde og kælede for ham;
men de Mænd, der kaldte ham Vaabenfælle og gav ham deres Venskab, de kæmper
nu med Harlekin i Ryggen. Harlekin har aldrig med en Mands Hjerne forstaaet
den Sag, han kæmpede for — han har kæmpet for den, fordi det hed sig, den
var ung. Herren bevare én for éns Venner I
Det er denne Skikkelse, Ove Rode har tegnet. Han har taget ham, som han
forefandt ham, men skildret ham med det lystigste Vid og den fineste Skemt, og
med bidende Ironi har han kastet Harlekins Maske over denne Tidens bedrøvelige
Ridder uden Frygt og Dadel og givet ham hans Navn for Fremtiden. Man kan
altid indvende meget mod en Bog; man kunde her, om man ogsaa ser bort fra
de Grænser, Forfatteren forsigtigt har trukket om sit Skuespil ved at give det
Maskekomediens Form, navnlig gøre Indvending mod den lovlig lette
Samvittighed, hvormed Forfatteren har forklaret Anledningen til Harlekins Omvendelse,
man kunde tænke sig en sjæleligere og fantasifuldere Opredning af dette Forhold,
en tungere Indignation; men det er bedre at tage Bogen som den er. Den er ikke
til at tage Fejl af.
Det er ogsaa morsommere at konstatere, at her er en Forfatter, der har det
sjældne Fortrin at kunne vælge sig en Form og et Emne, der nøjagtig svarer til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
