Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 OVE RODE
Tak for din Haand og din Mund, for dit Haar, for dit varme Legems Fragt.
Tak for hvert eneste, eneste Ord, Du i Nat har mig hviskende sagt.
Min Columbine, min søde Veninde, min lille Hustru, min Skat,
din Harlekin gaar, bedrøvet og træt, med tusinde Tak for i Nat.
Og Columbine kalder ham:
Harlekin, lille Harlekin god, min Dreng, min Sommerglæde,
min Jubel, min Trøst, min eneste Ven, jeg kunde af Lykke græde.
Columbine staar fint tegnet i Komedien, saa kær og god, og en stærk lille Pige.
Elskoven er ved at blive skær og ung i Digternes Munde nuomstunder. Pyntelige
Bryllupsvers og Familiepoesi er ikke rigtig i Kurs længere — undtagen som
Julegave til Malere. Det er en forsvarlig Fornøjelse oven paa Gennembladningen
af »Juleroser«s ubegribeligt flove Samling Erotik i Blyant og Pensel at faa unge
Forfatteres Vers i Haanden. Et af de kønneste Digte i Aakjærs nyligt udkomne
Digtsamling handler om en ung Kvinde, der lukker sin Elsker ind ved Nattetid, og
Columbine er kærest og henrivende ung, naar hun lukker Vinduet op for sin
Harlekin og aabner ham sit Kammer og giver ham sit Legeme og sin Elskov og
sin Lykke og lægger sine Arme om hans Hals:
Om Halsen jeg lægger dig Hænder smaa. Men stærke de er, maa Du vide,
den Lænke skal ingen Verdens Magt os nogen Gang sønderslide.
Men Columbine har ikke blot stærke smaa Hænder, hendes Sjæl er god og
stærk. Hun giver Harlekin sin Elskov hel og ubeskaaren, hun spørger ham ikke,
hvorfor han kommer og hvor han gaar hen, hun er hans, naar han kommer, og
naar han er borte ejer han alle hendes Tanker, og hun elsker ham for hans
Ungdom og Galskab og glade Trods mod Hykleri og Gammelmands-Vælde. Hun
havde fortjent en bedre end Harlekin. Da Harlekin som en Pjalt falder i Armene
paa det Samfund, han hader, og Columbine nu endelig af Faderen gives til ham
— da er hun bedrøvet. Hun kender ikke sin Harlekin længere, det er en fremmed
Mand, hun gives til:
Harlekin, Harlekin 1 hvor blev Du afl Mit Haab, min Livsens Glæde.
Min eneste Ven paa den sorte Jord. Jeg kunde af Sorrig græde.
Columbine voxer sig større for én, naar man lærer hende helt at kende. Fra
en lille god Pige bliver hun den unge Kvinde, der er selve den evige Ungdom,
for hvem ingen større Sorg gives, end naar Fejgheden pletter den Mands Sjæl, til
hvem hun havde sat alt sit Haab.
Columbine var født til at blive en modig Mands Lykke.
Tegningen af Harlekin er nødvendigvis mere indviklet end den af Columbine.
Forfatterens Had har været virksomt under Udarbejdelsen af denne unge
bedaarende Harlekin, der som en ægte Harlekin« ender med at overgive sig paa Naade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
