- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
566

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 66

SOPHUS CLAUSSEN SOM LYRIKER

Og det aldrig døende danske Vemod skygger saa graanende tyst over hans
Sind, spejler sig i hans Indre som Foraarets Aftner i et ensomt Vand.

Mangfoldig er Bogen. Fra det knivskarpt pointerede og drilsk satyriske
(»Ringens Magi«) naar han lige til det mægtige og dybsindige som i »Buddha« med
det fuldkomne Omkvæd, der giver — i al dets Knaphed — Læseren saa lange
og saa berusende Visioner.

»Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen,
gennem langt ud sig vidende Land har jeg skikket dem frem.
De kom Skove forbi med Tusmørke — rugende Kroner,
de kom Stæder forbi — der var Lys, der var Latter og Toner.
Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede Broer,
hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden er død og

Græsset evindelig gror«.

Og Erotikken har baade Toner af kælen øm Fortryllelse (»Hvidtjørn«), af mild
Inderlighed (»Tagdryp«, meget Baudelaire’sk i sin Form), af stum Ekstase (»I en
Frugthave«), af salig Jubel (»Solskin«),

Hør disse indsmigrende og purpurhede Vers:

»Jeg har drukket mine Vers af din brændende Mund
fanget blide Suk og Vellyd fra Barmens bange Grund.
Men naar sære Toner dirred fra din Læbe uformærkt,
har jeg drukket, hvad jeg trængte af barbarisk og stærkt.«

Og saa har Soph. Claussen i Slutningsdigtet »Røg« samlet alle sin Kunsts Evner.
Mærkeligt er det ved den dybe, dæmpede Inderlighed. Mærkeligt ved dets Billeders
hedtaandende Liv. Mærkelig ved al den Elasticitet i Ord og Rytme der tegner
Røgens fantastiske Arabesker.

Soph. Claussen er en udsøgt og særegen Kunstner i den Generation, der
bestandig overskygges af J. P. Jacobsens Geni, og som har genskabt den danske
Lyrik.

Vi har ikke megen Grund til at betragte som Storhed den altfor
chliché-over-fyldte, altfor tilfældige Drachmannske Improvisationspoesi.

Er det ikke en Lykke for Soph. Claussen, at de Ord, som er sat til Motto over
disse Linjer, og hvori vor Digtnings Sproggigant genialt har karakteriseret — for
bestandig — det danske Sprog, passer især saa forbavsende paa den Soph.
Claus-senske Poesi.

CHRISTIAN RIMESTAD

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free