Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNGE DIGTE
575
Jeg tror, fordi jeg i Flammedaaben.
— »Genfødelsens og Fornyelsens Bad« —
har langvejs øjnet Himmelen aaben
udover Tusindaarenes Rad —
hvor Aanden sig fønix-fornyende svinger
frem imod Jordens yderste Døgn,
stræber paa Morgenrødens Vinger
udover Livets yderste Løgn.
THØGER LARSEN
IV
JEG ELSKER DIG
i
Jeg elsker dig som Natten elsker Dagen,
naar de i Dæmringsstundens Favntag mødes,
og Natten aander med sin blege Mund
et stakket Kys paa Dagens unge Pande,
men Dagen vinder sig af Nattens Arme
og vandrer lys og stolt sin Straalevej
og spreder Fest og Sol, ihvor hun skrider —
men ingen veed, hvad Længsel Natten lider.
2
Mit Hjerte er saa haardt som Sten,
det har jeg hørt af mer end een,
hvem jeg gav Grund til Klage.
Det faar nu være, som det vill
dig byder jeg mit Hjerte til,
om du det ej vil vrage.
Og husk det vel: hvad hugget staar
i Stenen, trodser Vejr og Aar
og Vold og Tider onde;
mit Hjerte bærer dine Træk,
og aldrig skal de slettes væk,
før selv det gaar til Grunde I
3
De lyse Julinætter
–saa lempeligt de rinde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
