- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
587

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mariane høst

SMØRDRITTEL-GAVEN

I Slutningen af Oktober ankom jeg til Odessa efter i ca. 5 Uger ikke at have
læst et Blad ellet set et Brev fra Hjemmet. Jeg erfarede her, at en Krig var
udbrudt mellem Englænderne og Boererne. En Krig? — En virkelig Krig? —
mellem et ganske lille, halvkultiveret Folk og Verdens rigeste og mægtigste Nation?

— en Krig erklæret af den lille Nation, det faatallige Folk med de relativt
forsvindende smaa militaristiske Hjælpemidler?

Jeg tænkte paa Danmark og dette mit Lands Skæbne.

I Warschaw bekræftedes Krigsbudskabet. Ikke blot det, men Russerne glædede
sig. Thi Englænderne havde til en Begyndelse lidt afgjort Nederlag.

Under Opholdet i Berlin ankom det første, store, sensationsvækkende Budskab
om Englændernes absolute Vanmagt. Og Tyskerne glædede sig. »Englænderne
kunde have godt af at betale Lærepenge. Hvorfor kunde de ikke lade dette lille,
dygtige Bondefolk i Fred?« — »Og Tyskerne?« svarede jeg, »og Russerne, —
hvad gjorde I i Sønderjylland og Polen og Finland, — og mange andre Steder?«

Jeg kom hjem til Danmark (Ministeriet sad endnu). —

Og ud over hele dette Land, mit Fædreland, der er et Symbol paa et af
Europas Storpolitik sveget og svigtet Land, — ud over dette Land, der har den stærke
Ære, at det skylder sig selv Alt — næsten Alt, ondt og meget godt, siden 64, gik
et herligt formet Opraab om, nu, da det kneb, at vise Englænderne vor Sympathi
ved at sende til engelske Lazaretter i Afrika skønne Daaser med godt, dansk Smør.
Man vilde herved vise et elskværdigt Sindelag mod vor bedste Kunde, en
fortræffelig Reklame for Fædrelandets vigtigste Produkt for Tiden!

Englænderne er en dygtig og meget rig Nation. England er en »god Kunde«.
Englænderne er klogere end nogen aner af dem, der gaar med til Smørreklamen.
Ordet »Gentleman« er skabt i England. De har en Verdensdannelse, der bevirker, at de

— ved Finfølelse — hastigt skønner Forskel paa Skidt og Kanel.

Dertil er Englænderne herlige Kolonisatorer. De har tappre Lejetropper. I
Centralafrika skød man ned Masser af frihedskære, ganske uciviliserede Dervischer paa
en halv Mils Afstand. Hvad der er gaaet med til Kanonføde af indfødte »Oprørere«
blandt de indiske Nationer, maa den gode Gud have noteret — om der ellers
existerer en Nemesis for Stormagter i Europa. Englænderne fostrede i sin Tid Verdens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free