Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Vi forlod Byen. Ogsaa vi var blevet
tavse, disse Ruiner virkede nedtrykkende
i det dirrende Solskin.
Da vi var kommet ud paa Landevejen,
mærkede vi, at nu begyndte det at blive
Alvor. Nogle Hundrede Meter borte paa
Marken rejste der sig pludselig en
taarn-høj Geysir af Jord og Støv, der længe holdt
sig i Luften. Det var en fransk Granat,
der eksploderede. Over vore Hoveder
hørtes en Summen af talrige Motorer, man
kunde stadig ikke se Maskinerne, men
kunde alligevel gennem de hvide
Shrapnell-Skyer følge deres Gang.
Ved Omdrejningen af Vejen naaede vi et
Krat og dermed vort foreløbige
Bestemmelsessted: den fremskudte tyske
Artilleristilling. En femten Centimeters Kanon,
forsynet med Skærm, laa paa en
Betonsokkel halvt skjult af Buskene. To Soldater
holdt Vagt. Ellers var der ingen at se. Da
dukkede en Officer op af et Hul i Jorden.
»Det er sjældent, at vi liar Gæster,«
sagde han smilende, »kom nedenfor og se,
hvorledes vi bor!«
Vi steg ned i Hullet ad en smal Stige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
